Side 1 af 4
|
|
||||||||||||||||
Skribentens beskrivelse af Adskilt@dskilt Et åbent vindue på hendes lille værelse. Hun kunne høre fuglenes stemmer udenfor. Hun lå i hans arm. Hun følte sig meget tryg der. Det var sådan sommeren begyndte. Hun vågnede gradvist og kom til sig selv en lille smule ad gangen. Hun skyndte sig ikke, for hun kunne godt lide at vågne på den måde. Masser af mennesker skynder sig op om morgnen og styrter ud af døren, fordi der er ti tusinde ting, som de absolut skal nå. På den måde snyder de sig selv for at vågne langsomt, kravle ud af drømmen i skildpaddetempo. Man skal lade det ske ad sig selv, |