Inden for litteratur er Adam Oehlenschläger én af de største romantiske digtere gennem 1800- tallet i den velkendte periode: Romantikken. Med sin første digtsamling ´Digte 1803´ fik han sit store gennembrud, som for nogle anså hans navn som forfatter, som et banebrydende generationsoprør. Med sin første udgivelse overtog han universalromantikken efter perioden oplysningstiden, som dengang havde en meget fremtrædende estime i dansk litteratur.
Digtet Lær mig, o skov, at visne glad fra 1813, handler om en præst der har mistet sit embede, fordi det kom frem at han i sin ungdom havde optrådt som skuespiller. Hustruen døde af sorg, og deres datter kom i pleje, mens han selv trak sig tilbage til et liv som eneboer. Hans datter ville senere besøge ham som nygift sammen med sin mand, men kom for sent. Hun endte med at møde hans fattige ligtog, der sang denne sang… Salem består af fire strofer, hvert bestående af seks vers. Disse vers slutter alle på enderim, som derfor kan skrives op i et rimskema: a-a-b-c-c-b. Dette rimskema gentager sig for hver strofe, og effekten af dette er en fast rytme og genkendelighed, hvilket er vigtigt for en salme. Gennem digtet bliver der blandet andet via hans sproglige stil refereret en del til naturen, ord som ”skov, visne, træ, jord, fugl, foraar, rødder” og mange flere. Ved at gøre dette, skaber han en let forstålig skildring af naturen for os læsere som giver et tydelig visionært overblik. Udover at der besynges om naturen gennem apostroferne, så beskrives der også det smukke og det skønne i livet som findes i dets forgængelighed, samt i den universelle verdensånd. Derefter kommer der en optimisme, som er basseret på en vished om at himmeriget venter ”Da skal et yndigt Paradis Mig sikkert aabent stande”. Det religiøse spiller også en fremtrædende rolle i Oehlenschlägers poetik. Her må det lyriske jeg bryde fri fra hvad der anses som jordiske begrænsninger, for først der, kan han leve op til sit åndelige potentiale.
Det er gratis at oprette en konto