Hvad skal der ske når vi dør, og er der virkeligt et liv efter døden? Om der er et liv efter døden er en evig diskussion hos mennesket. Døden vil altid være et emne, der berører det enkelte individ. Nogle mennesker ser livet som noget der skal leves i nuet, dvs. inden døden finder sted. Andre mennesker ser livet som guds skabelse og en påmindelse om et efterliv, hvor paradiset er det endeligt hjem. Hvad livet reelt er et stort spørgsmål for menneskehjernen. Er livet bare en test til det evige liv efter døden eller er livet bare slut når vi dør? Disse spørgsmål er blandt mange spørgsmål som udtrykkes i både digtet ”Lær mig, O skov, at visne glad” fra 1813, skrevet af Adam Oehlenschläger, og digtet “Ode til døden’’ fra 2001 af Benny Andersen.
”Lær mig, O skov, at visne glad” er et digt skrevet af Adam Oehlenschläger fra romantikkens periode (1813). Adam Oehlenschläger var romantikkens mest velkendte digter inden for litteraturens område, hvor han fik gennembrud med sin digtsamling “Digte 1803”. Hans første udgivelse strakte sig fra romantikken, og hen mod oplysningstiden, hvilket kan betegnes som en betydningsfuld periode for litteraturen Danmark.
Digtet ”Lær mig, O skov, at visne glad” består af fire strofer med seks vers i, hver strofe. Rim-mønsteret er det samme i hver strofe og bærer formen “aabccb”. Denne komposition giver en effekt af, at digtet forekommer harmonisk og rytmisk. Fortælleren er et lyrisk “Jeg”. Digtet handler om “Jeg´et” som gerne vil lære at acceptere døden.
Det er gratis at oprette en konto