Har du nogensinde lagt mærke til den harmoni der er i stilheden, også pludselig kunne høre noget i distancen? Kender du måske til naturens skønhed eller associere du mon forskellige ting som Træer, den stille vind eller lyden af stilheden med romantiske træk? Netop disse følelser præsenteres vi for i eventyret “Klokken” af H.C. Andersen udgivet i 1845.
I H.C. Andersens eventyret “Klokken” bliver vi introduceret for denne klokke som ingen kunne finde. Mange var gået ind i skoven for at finde denne mystiske lyd, men uden held. Folk troede på at der fandtes en kirke ude i skoven, og det havde kejseren hørt. Han gav derfor titlen “Verdens klokker” til den person som kunne vise eller give en forklaring på hvor lyden kom fra. Så var skoven mere fyldt, indtil en dag hvor en mand kom, og sagde at det havde været en ugle der bankede sit hovedet mod et træ, men det var der ingen beviser på. Hermed fik han titlen som “Verdens klokker”.
Så kom konfirmationsdagen og konfirmanderne var i byen, og holdte hinanden i hånden. Det er så her konfirmanderne forvilder sig selv dybt ind i skoven da de havde hørt lyden af klokken. Da de kom til et hus af bark og grene valgte alle at blive undtagen en, han mente klokken var alt lille til at lave sådan en lyd. Han gik videre og der mødte kongesønnen, den fattige dreng som havde afleverede sit lånte konfirmationstøj. De mente begge lyden af klokken kom fra forskellige veje, så de gik hver til sit. Længere inde i skoven greb kongesønnen fast i ranker og rødder og klatrede op. Da han var kommet op kunne han se hvilken pragt landet havde. Hvordan han kunne høre skoven og havets sang, og her møder han igen den fattige dreng som også var kommet derop samtidigt. De holder hinanden i hænderne og jublede til naturens og poesiens store kirke.
Det er gratis at oprette en konto