Analyse af H.C. Andersens eventyr 'Klokken'

Klokken er en af H. C. Andersen mange eventyr, men er det kun et eventyr? Er der ting som er skjult blandt alle disse ord og sætninger, og hvad prøver H. C. Andersen egentlig at fortælle med denne tekst? Alle disse spørgsmål vil blive besvaret i den følgende tekst, men samtidig vil man får et indblik i, hvilken form for genre teksten er skrevet inden for.

Klokken er et eventyr skrevet af H. C. Andersen, helt tilbage i 1845, hvor romantikken var en stor del af den danske litteratur. Romantikken blev vist ved at forskellige former for objekter blev besjælet. Eksempler på dette ses i Klokken, hvor der blandt andet står at skoven og havet kan synge. H. C. Andersen er en person, som har skrevet mange eventyr, som udspringer sig fra den nærværende og for alle genkendelige virkelighed. Det er eventyr, som referer til virkeligheden på en eller anden måde, men som på et tidspunkt forvandler forskellige objekter til væsener. Han startede med at kalde hans eventyr for Eventyr, fortalt for børn. Dette blev dog ændret til Eventyr. Ændringen skyldes, at eventyrene egentlig lige så meget var for voksne, for de var ikke bare gode fortællinger, de indeholdte også gode budskaber, som de voksne så kunne tænke videre over.Klokke er en fortælling om en klokke, som giver en helt speciel klang, hvilket vækker en del opmærksomhed i byen, og dog, for de har travlt med at få hverdagen til at hænge sammen, og få ordnet de ting som skal ordnes. Når den ringer om aftenen ”Hørte tit snart den ene snart den anden en underlig lyd, ligesom klangen af en kirkeklokke, men det var kun et øjeblik den hørtes, for der var sådan en rumlen med vogne og sådan en råben og det forstyrrer”. Rigtig mange ønsker, at finde ud af hvor denne klokken befinder sig, og derfor vælger flere personer, at undersøge om de kan finde den. Mange prøver at finde den, men det lykkedes aldrig for nogle af dem. Selv kejseren af byen ønsker at finde ud af, hvor denne skønne lyd kommer fra, og derfor udlover han, at den som finder ud af, hvor lyden kommer fra, vil få titlen som ”Verdens klokker”. Selvom en af byens beboere mener at have fundet ud af, hvor lyden kommer fra, ønsker nogle af de ny konfirmeret unge at finde lyden. Dette ender med at en kongesøn og en fattig dreng ender sammen på en klippe, med ånder der svæver rundt om dem.Konfirmationen er et symbol på, at de unge nu skal til at stå på egne ben, og at de nu er kommet ind i de voksnes rækker. Dette siges også i teksten, ”de blev fra børn med et til voksne mennesker, barnesjælen skulle nu ligesom flyve over i en forstandigere person”. Denne udvikling viser sig allerede lige efter konfirmationen, hvor de pludselig får en sådan træng, til at undersøge hvor klokken befinder sig. Men med et voksent liv følger også en masse forskellige ting, blandt andet det med at man får nogle udfordringer på sin vej, og at der er nogle beslutninger, som bør træffes. Dette bliver vist med kongesønnens og den fattige drengs søgen efter klokken, hvor de skal vælge, hvilen vej de vil gå, for at finde vejen frem. Den fattige dreng får udfordringer og ingen former for lykke eller hjælp, som symboliseres ved, at hans vej beskrives som ”den mørkeste, mest tætte del af skoven, hvor tornene rev hans fattige klæder itu og ansigt, hænder og fødder til blods”. Kongesønnens vej derimod bliver beskrevet, som ”kongesønnen fik også nogle gode rifter, men solen skinnede dog på hans vej” hvilket symboliserer, at han i løbet af livet har udfordringer, som skal løses, men at han trods alt får lidt hjælp og støtte. Det er ikke kun kongesønnen og den fattige dreng, som tager af sted for at finde klokkens klang. De starter som en gruppe, og her træder den fattige dreng egentlig fra, fordi han skal hjem og levere hans lånte konfirmationstøj tilbage. En anden af konfirmanderne må også sige nej, fordi han ønsker at være artig, som han altid har været, også selv om han er blevet konfirmeret. Den sidste der må sige fra, er en som skal hjem og prøve en kjole. Her kan man se, at der bruges tallet tre, hvilket ofte optræder i eventyr. Efterhånden falder flere og flere af de andre konfirmander fra, i deres søgen på at finde ud af, hvor klokken befinder sig. Nogle falder fra, fordi de er trætte, nogle falder fra, fordi de bliver optaget af at binde kranse af blomster, og nogle falder fra, fordi de på et tidspunkt når ud til en konditor, som har slået sig ned i udkanten af skoven. De sidste går videre, og de når så til et hus, hvor der hænger en klokke. Alle sammen mener, at det må være denne klokke, men kongesønnen mener, at den er for lille og fin, til at kunne lave en sådan klang, som de har hørt, og fortsætter derfor sin søgen alene. Tilfældigvis møder han den fattige dreng, som er taget af sted, efter at have leveret det lånte konfirmationstøj tilbage. De er uenige om hvor denne klokkeklang kommer fra, og derfor vælger de at gå hver sin vej. Det viser, at kongesønnen og den fattige dreng hver i sær har viljestyrke, for de søger det samme, men de vælger at nå deres mål på hver deres måde, nemlig ved at gøre det, de selv mener, er det rigtige. Kongesønnen virker søgende, meget målrettet, og viljestærk hvor i mod den fattige dreng virker naiv, hårdt arbejdende men målbevidst og viljestærk. De ender begge det sammen sted til sidst, hvilket viser, at man kan have det samme mål, men at der er flere veje at vælge for at nå dertil. Teksten viser, hvordan folk kan være meget forskellige. Folkene fra byen sætter kun pris på ting, som man enten kan se eller røre. De sætter pris på alle de materialistiske ting. Det samme gør konditoren, som har valgt at forlade byen, og i stedet bo i udkanten af skoven hvor han har slået et telt op, med en klokke hængende over. Denne klokke er af lærred og er smurt i tjære, for at kunne holde til regnen. Han tror ikke på alt denne snak om klokken, der ringer en gang i mellem. Det at konditoren ikke vælger at tro på klokken, og at folket ikke vil gøre alt for at finde den, medfører at de ikke kán finde den. Den fattige dreng og kongesønnen er lige stik modsatte, de vil gøre alt for at finde denne klokke og den smukke klang, og når man giver alt, så får man sit ønske opfyldt. Ikke at man ved de finder, klokken men de er godt på vej. Efterhånden som man læser mere og mere af teksten, kan man se, at man langsomt får mere og mere med Gud at gøre. Gud er i alt. Denne guddommelighed kommer specielt til udtryk i den sidste del af teksten, hvor ”skoven er naturens og poesiens store kirke, ånder svæver i dans om kongesønnen og den fattige dreng til et jublende halleluja”. Naturen er det sted, hvor man har mulighed for at være fri. På dette sted har de mulighed for, at gøre lige som de ønsker, de vælger selv hvilke veje de vil gå, og hvilke valg de træffer.Historien er et tegn på, at lykken er individuel, man ser lykken som forskellige ting. Nogle ser lykken som at have mange penge, så man kan købe alle de materielle ting ligesom folket fra byen, hvor i mod at kongesønnen og den fattige dreng ønsker, at finde klokken da de ser klokkens klang som noget godt. De ønsker at opnå noget med livet. Man kan ikke beskrive lykken med ét ord, eller med én sætning, for lykken er mange forskellige ting, alt efter hvem man er som person. Teksten viser også at man ikke bør give op med hensyn til at nå sine mål, ingenting er uopnåeligt. Så længe man kæmper for det man ønsker, så skal det nok ske, uanset hvilken person man er. Nogle vil have det lettere end andre, men i Guds øjne er alle mennesker lige, uanset om man er kongesøn, eller om man er en fattig dreng.