”Alle folk, som skal med SAS til Oslo, skal gå til Gate nummer 2”
Meddelelsen giver genlyd i højtalerne, nu skal jeg af sted, jeg glæder helt vildt. Min mor og far, synes bare at det er ligegyldigt, men nu skal jeg af sted for første gang. Min far tager mig under armen, nu skal vi hen og kigge på flyet. Alt er så stort for mig. Vinduerne i lufthavnen alle de mennesker, som passere mig. Min far fortæller mig at det ikke er et særlig stort fly, og at vi skal sidde på de helt billige pladser, for som mor siger: ”Vi har ikke råd til det”. Jeg er lidt bange for, og det såkaldte fly overhovedet kan lette, hvor er ballonen, som skal holde den oppe, og i gang. Selvom far siger, at den har nogle motorer som kan holde den oppe, og i samme højde er jeg stadig væk lidt bange. Midt i mine tanker om luften, bliver jeg afbrudt af den mest irriterende kvindestemme, jeg nogensinde har hørt, hun fortæller at vi nu skal gå ind skridt videre, denne gang ind i flyveren. Den lange gang ned mod flyveren gør mig lidt utryk. Nu er der simpelthen ingen vej tilbage…
Det er gratis at oprette en konto