1 siders PDF

Personlig erindring: På barndommens vinger

  • Dansk
  • 9. klasse
  • Afleveret til 7
  • 1 side PDF

Det er gratis at oprette en konto

Personlig erindring: På barndommens vinger er en dansk-opgave til 9. klasse, afleveret til karakteren 7. Fylder 1 side (434 ord, ca. 2 min. læsning) og blev publiceret 1. februar 2013.

Denne personlige erindring reflekterer over barndommens uskyldige misforståelser og en livlig fantasi. Oplevelser med skilsmisse og en dagbog fyldt med minder fra opvæksten udforskes, og hvordan disse minder former identiteten.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Velskrevet personlig erindring med en klar fortælling om barndom, fantasi og familieforhold. Giver god inspiration til lignende opgaver.
Struktur
10
Faglig dybde
7
Kilder
12
Fuldstændighed
10
  • barndom
  • dagbog
  • familie
  • fantasi
  • identitet
  • minder
  • opvækst
  • personlig erindring
  • skilsmisse

Da jeg var lille, var der mange ting der ikke gav mening. Jeg troede underteksterne betød, at fjernsynet var i stykker, jeg troede dansk var det eneste sprog og Danmark var hele verden, jeg troede den parfume, mormor gik med, hed Mormor, men hver gang jeg sagde det til hende, grinede hun bare, hendes latter lød altid som hikke, Jeg troede også at skufferne i komoden var trapper til små mennesker som mig, jeg troede trappen var en ødelagt rutsjebane, tegne-film var fra en anden planet, jeg troede manden der ejede kiosken ved siden af mit hus var et rumvæsen. Jeg troede en masse ting, men det var sjældent rigtigt. Min mor plejede at sige jeg havde en fantastisk fantasi, hun skrev alle de sjove ting ned jeg sagde eller gjorde i en lille sort og rød dagbog. Nogen gange ville hun læse i den og vi vil grine af de ting jeg sagde som lille. Hun plejede at synge en sang for mig om natten, som hun så senere skrev ind i bogen. Den dagbog var fyldt med rigtig gode og skønne minder. Da jeg var syv blev mine forældre skilt og jeg flyttede til Grenå med min mor, mens min far blev boende i Thyborøn sammen med min bedste og bedstefar. Der gik nogen år hvor mor slet ikke havde nævnt den lille dagbog, men til min 12 års fødselsdag fik jeg den i gave og skimmede den igennem, der var en masse tomme sider, men dem der allerede var fyldt ud var hysterisk morsomme. Alle de ting jeg havde sagt fik mig godt nok til at føle mif lidt fjollede da jeg læste nogen af dem. Min mor sagde jeg kunne gemme den og bruge de tomme sider til mine børn. To år senere, til min konfirmation, da min mor skulle til at holde tale, tog hun den lille dagbog frem og sagde, ’’Mange ved nok [NAVN A] er lidt skør, men jeg synes i skal høre hende når hun er helt fra forstanden’’ og så begyndte hun at læse op. Folk grinede og smilede, mens jeg gemte mig væk under bordet. Det resul-terede bare at folk begyndte at flække af grin og hold da op hvor jeg var flov. Der var mange ting der ikke gav mening for mig den gang, men heldigvis var jeg bare et barn, som endnu ikke havde lært verden omkring mig at kende. Det har jeg jo så nu.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver