Social- og fattigforsorg i Danmark 1500-1800

Vælfærdsstaten

Mulighed

Sundhedssystem, gratis skole/læge

Borgere

Skat

Høj vælfærdsstat

Samfundet

Politik

Mere hjælp til udsatte

Reformationen 1517

Traditionelle (landbrug)

Moderne (industri)

Senmoderne (nu!)

Før reformationen: -1536- Efter reformationen:Kirken StatenGiv og fornuft NæstekærlighedAlle må tigge Opdeling: 1.)Værdigt trangende 2.) Uværdigt trangende

1708

Statslig pulje penge til fattige fra skat eller forskellige bidrag (Fattigforsorg)

Tiggeri forbudt (holder dog ikke)

Fattige skal arbejde på værksteder – sætte dem i arbejde (holder dog ikke)

Fattigvæsnet begynder at ligne noget vi kan kende fra idag. Loven er på den måde moderne for sin tid

SOCIAL- OG FATTIGFORSORG I DANMARK FRA 1500-1800

I middelalderen var social- og fattigforsorg et kirkeligt anliggende, og fattigdom blev af de såkaldte tiggermunke betragtet som et religiøst ideal.

Ved reformationen i 1536 overgik ansvaret for social- og fattigforsorgen i Danmark fra kirken til kongemagten og de lokale bystyrer, og der blev indført en skelnen mellem værdigt og uværdigt trængende fattige. En skelnen som allerede var forsøgt indført i Christian 2.s Land- og bylov i 1522.

fattighjælpen bestod stadig i tiggeri og almisser, men forudsætningerne var ændret radikalt. Tiggeriet var blevet reguleret, således at kun værdigt trængende, som var godkendt og udstyret med et tiggertegn af myndighederne, måtte tigge.

Donationer til fattigvæsnet måtte ifølge Luthers lære kun gives ud af ren næstekærlighed, og ikke for at påvirke almissegiverens egen frelse.