Klokken på uret slår 12, og vi går alle ned mod stationen. Stille i sekundet. Efter vrimler folk kaotisk om os fra sted til sted. De råber til hinanden. De prøver at overdøve musikken, som spiller på diskoteket 500 meter herfra. Musikken lyder som hjemmeproduceret teknomusik. Den form for musik ingen kan lide. Diskoteket er ellers hyggelig nok. De har masser af sprut. Alkohol i lange baner. Drengene og jeg har været derinde et par gange. Det er dog ikke lykkedes os siden. 500 meter derfra er der tomme dåser og ødelagte flasker. Glasskår overalt. Stærk duft af spiritus fra klubben. Velkommen til Nørreport. Nørreport Station for at være helt præcis. Væggene er dækket ind i ulækker rådden spraymaling. Graffitien har fået plads på togene. Togene har fået plads lige bag graffitien. Folk har klistret togene til med tags i alverdens farver. Det ligner regnbuens opkast. Kønt er det ikke, og kunst kommer det ikke til at blive. Nage står med øl i højre hånd og rusmidler i venstre. “Skal du have noget?”. Jeg nikker. Det smagte ikke godt. Det skulle bare ned. Efter der ikke var mere øl og rusmidler tilbage, gik vi ned mod diskoteket. Beruset og helt væk. Teknomusikken spillede højt. Vi tager alle vores falske ID frem. Vi ved, de vil spørge efter det. “ID” mumler vagten. Han tror, han er Gud, men han ser dog ikke særlig guddommelig ud. Han er en lille splejsede rødhårede knægt. Han ligner en, som er blevet mobbet gennem hele folkeskolen. Vi smiler stille og viser vores ID. Vagten lukker Nage ind, men vifter os andre væk. Hvorfor blev vi dog afvist af fæet? Er vores stil ikke stilet nok til stedet?
Det er gratis at oprette en konto