Der stod du. Der stod du, i dine røde gummistøvler. De skinnede modsat din frakke. Din nye mørke regnfrakke. Du så forladt ud. Som om du var gået i stå. Snefnuggene lagde sig foran dig men smeltede hurtigt, og gik i et med vandpytten du stod i. Du rørte dig ikke. Dit blik kunne jeg ikke se, men jeg fornemmede at det ville gå i et med frakken. Jeg så dig kun fordi jeg skulle holde tilbage for det åndsvage røde lys. Jeg havde lige fået fri fra arbejde. Selvom der var grønt for dig, blev du stående. Jeg havde lyst til at råbe noget til dig. Bare noget. Måske: Så kom dog videre i teksten. Men noget sagde mig at du ikke ville træde ud på de hvide striber i mørket, selvom jeg råbte ad dig i ren og skær magtesløshed og frustration. Det gav mig myrekryb. Der lød en unaturlig lyd bag mig. En hvid fuck finger viste sig i bakspejlet. Et >så slap dog af! < sprang ud af munden på mig. Det røde lys var nu grønt. Og dit grønne lys var rødt. Rødt som skæret af dine gummistøvler i vandpytten. Gråd og klaprende tænder i lysets skær og vinterens kulde.
Det er gratis at oprette en konto