er var engang en pige der sad for enden af en stor bænk, ude i hendes have. Hun sad og kiggede ud over det grønne og friske græs. Hun havde det som om hun aldrig havde siddet der før. Pigen bøjede sig ned, for at tage et græsstrå op fra jorden. Hun sad og kiggede længe på det. Derpå lå der et lille frø, som var rødt og blåt. Hun satte sig til at grave frøet ned i jorden. Hun vandede det vær dag, i 7år.
En dag da der var gået 7år, gik pigen ud i haven. Der stod et kæmpe træ midt i haven. På bagsiden af træet var der en mikroskobisk dør. Hun kunne lige kribe fat i håndtaget. Pigen åbnede døren. Der kom så meget lys ud af døren at hun falt ned på græsset. Da hun rejste sig op, og kiggede op på træet. Der opdagede hun at hun var ligeså lille som et snefnug.
Ind gik hun gennem den lille dør. På den anden side, endte hun i et lille rum. Hvor hun knap nok kunne være. Hun lænte hovedet tilbage og kiggede op. Det hun kunne se, var et lille lyshul langt over hende. Hun prøvede at kravle op at hullet for at se lyset. Hun var ved at give op. Men allersidste gang hun prøvede at kravle op fandt hun et reb. Hun kiggede op, med rebet i hånden. Hun opdagede en lille krog oppe ved hullet. Hun kastede og kastede, for at få rebet til at henge fast. Da hun endelig havde fået det til at henge fast. Fløj hun gennem en evig lang gang, som endte i Eventyrlandet Polanu. Der stod hun så, midt i Eventyrland. Pigen havde ingen anelse om hvor hun var henne. Hun var lige så lille som et sne fnug, og kunne ikke se tilbage til det normale liv. Hun begyndte at gå rundt i cirkler og hvidste ikke hvad hun skulle gøre. Men pludselig, så hun et lille frø. Som var magentil det hun plantede ude i haven. Pigen beslyttede sig for at hun ville sætte sig til at plante igen. Der gik igen 7år, hvor hun ventede og ventede. En dag da hun stod op, stod træet der igen. Der hvidste hun at hun skulle vejen tilbage igen.
Det er gratis at oprette en konto