Analyse af Jonas Hassen Khemiris roman 'Et øje rødt'

Romanen ”Et øje rødt”, er udgivet i 2003 og skrevet af den svenske forfatter Jonas Hassen Per Younes Khemiri. Han er født den 27. december 1978 i Stockholm i Sverige. Romanen er en tankevækkende, rørende og morsom historie om en ung Teenager, der har problemer med at finde sit ståsted i den svenske virkelighed. Forfatteren havde sin Debut med denne bog ”Et øje rødt”. Analysen er lavet ud fra uddraget af romanen (Et øje rødt), der er i Gyldendals bog ”Krydsfelt” side.384-386. I denne analyse kommer vi bla. omkring det grammatiske, og belyser de mange retoriske og stilistiske virkemidler der er gjort brug af. Der vil være et særligt fokus på hovedpersonen Halim og hans sprog. Informationer om forfatteren har også været med til at belyse teksten for mig. Da Jonas Hassen Khemiri selv er svensk statsborger, og har valgt at lade sin roman foregå i Stockholm i Sverige. Forfatterens tema for denne Roman er som det står i indledningen ”Romanen tematiserer almindelige teenageproblemer, men der fokuseres særligt på hovedpersonens splittelse mellem to kulturer,” S.384 (indledningen) dette skitserer temaerne ret godt. Teksten forholder sig samfundskritiks, den er også meget relevant i det multikulturelle samfund, vi i dag lever i. Ungdomsromanen er en realistisk roman. Den har samme træk som en almindelig roman, den omhandler dog unge, og er skrevet i et sprog, der skal fange de unge. Det er typiske ungdoms dilemmaer, som unge kan relatere til. Sproget er noget af det allervigtigste i denne tekst, dette bruges ofte for at kunne bygge sin egen identitet. Andengenerationsindvandreren Halim gør delvis brug af det arabiske sprog, han gør nok nærmere brug af et ukorrekt perkersvensk. Dette gør han bevidst for at tage afstand, til den svenske kultur. Dette er også et signal på, at vi har at gøre med en sindsforvirret teenager. Han er i oprør, og gør alt hvad der står i hans magt for ikke at passe ind. Sproget er meget hårdt, hvilket også er meget fangende, da man virkelig kan føle Halims frustrationer. Et godt eksempel på hans hårde sprog kan være ”Jeg svor fra nu af kællingerne kommer til at fortryde de prøver at lave Halim om til en pukkelløs kamel” s.385 Linje:42-43 med dette hadefulde tale bliver det illustreret ret godt. Dette tydeligør, at han ikke har nogen skrupler, med at sige sin mening. Det indeholder også et metafor i form af ”en pukkelløs kamel”,S.385 L. 43 med dette menes at der ikke er nogen, der skal komme og lave om på Halim som person. Halim er stolt af at være araber dette tydeliggøres med det arabiske ordsprog ”En mand uden mod er ingen mand” s.385 linje:34-35 I denne kronologiske og socialistiske roman, er der gjort brug af parataktisk sætningsbygning, som kendetegnes ved et hyppigt brug af konjunktioner. Det er ofte knyttet til den stilistiske lave stil og talesprog, som også kendetegner denne roman. En anden ting der kendetegner romanen er notesbogen, der har en meget central rolle. Vi bliver præsenteret for den i starten af teksten. Han gør brug af den for at skrive alle sine tanker, følelser og konspirationsteorier ned. Han bruger den i sit forsøg på at finde sig selv midt mellem to kulturer. Hvis jeg forholder mig destruktiv har forfatteren valgt at bringe tanker, følelser og budskab ud til modtageren via en jeg-fortæller. Halim er jeg-fortælleren, som læseren får direkte adgang til. På denne måde får jeg som modtager et klart indblik i hans liv. Miljøet i handlingsforløbet, forgår på skolen hvor Halim har sin dagligdag. Handling udfolder sig en gangske normal onsdag. Sløjdlokalet er det først sted handlingen udspiller sig, derefter er det et i Carins klasselokale. Handlingsforløbet forsætter derefter i hjemmekundskabslokalet, hvor det løber helt af med ham. Dette vil jeg illustrere med dette citat" Det var som den største bølge som bruste ind mod en stranden hvor Halim gik barfodet i solskin.” S. 385 L. 27-29. Denne metafor er et godt eksempel på Halims bristende temperament, der bliver illustreret flere gange. Den ligefremme ordstilling fungerer ligeledes rigtigt godt, og er med til at udstrege, at han er i oprør. Vi får ikke så forfærdeligt meget at vide om Halim, hans personlighed, udseende og påklædning. Udover hovedpersonen Halim optræder der også nogen bi personer. Nogen af dem er speciallærer Alex, Socialrådgiver Safa, en kvidelig rektor, skolelæreren Carin samt nogle få andre. Det er en meget god tekst, der er rørende og med en god sans for humor. Jonas Hassen Khemiri er med til at gøre det til en troværdig historie, som tydeliggøres ved ”hovedpersonens splittelse mellem 2 kulturer, hans oprindelige kultur og den svenske” S. 385 (indledningen). Her står splittelsen mellem to kulturer klar, og dermed har han sandsynligvis haft problemer af samme karakter. Den indeholder højst sandsynligt nogle af hans egne frustrationer fra sine teenageår, hvilket jeg også finder meget spændende.