Jan Sonnergaard: elsk ham eller had ham

jan sonnergaard blev født i københavn og flyttede til virum med sine forældre senere blev han sparket ud af hjemmet of flyttede tilbage til københavn. Nu er han forfatter i danmark som er kendt for at, skrive provokerende tekster som ofte bliver til en debat. jan sonnergaard var en mand med stærke holdninger og dem pakkede han ikke ind han sagde og skrev præcis hvad han mente. Jan var heller ikke bange for at kritisere andre hvis han ikke brydes om det de skrev han var meget direkte og pakkede ikke noget ind af det han sagde, skrev og gjorde Jan siger også at hans motivation var hans provokation. Jan skrev også altid det modsatte af alle andre.

første gang jeg stødte på Jan var i 10. klasse på min efterskole jeg hørte ikke så meget efter men blev alligevel lidt forbavset over ham og tænkte skriver han kun sine tekster for at provokere andre forfattere eller læsere? den første novellesamling han udgav var kom til at hedde radiator og da han gik på forfatterskolen sagde han lektor “Man kan ikke skrive et digt hvori ordet radiator indgår Man kan ikke skrive et digt hvori ordet radiator indgår” på en måde tror jeg også det er for at provokere ham og skrive det stik modsatte af hvad andre folk ville gøre i 90’erne og han bruger også et andet sprog end hvad de andre ville gøre i den tid. jan siger at han hellere vil skabe en debat også er det lige meget om hans bøger ikke blev det største salg men bare han skabte en debat, men hvordan kan det være rigtig at han har lagt så meget arbejde i det og dedikeret næsten hele sit liv til det også være ligeglade med pengene? jeg tror at han ville vise mennesker at selvom man ikke sælger så mange bøger skal man hellere skrive et budskab som folk kan tage til sig også dem der ikke synes om ham kunne gøre ham populær og snakke om han i nyhederne. som sagt pakkede han ikke sine ting han skrev fx skrev han det her i debut værket “Som en stor, slimet fisse åbnede SuperBrugsen alt op på vid gab for os, og som små, ivrige sædceller sprøjtede vi ind, ind gennem hallen, bageriet og lige op i kiosken i afdelingen på Nørre Voldgade.” og i 90’erne hvor man brugte en fint sprog ville jan være anderledes og det var en af de ting der gjorde ham anderledes som at ikke pakke tingene ind.