Han hed Benjamin og kom fra en anden skole, vi fik ikke noget at vide om, hvorfor han skulle gå i vores klasse. Det skulle han bare, Gitte stod med ham i døren og sagde: ”Her er Benjamin, han skal gå i jeres klasse.”
Jeg så på ham, mens han kom gående ned mod den tomme plads ved siden af mig. Han var iført en læderjakke i ægte læder, sorte jeans med huller på knæene og en sort t-shirt. Ikke nok med det havde han sorte sko på med nitter hist og her. Han kiggede nedladene på mig, da han satte sig ned.
Rosa, som sad skråt overfor mig, vendte sig om, men kiggede ikke på mig, men på Benjamin. Han blinkede til hende, og hun smilede og fnisede lidt. Jeg kunne mærke vreden bruse op i mig. Jeg var sur på Benjamin over, at han troede, at han bare kunne komme ind i klassen og score den lækrest pige og blive den alle så op til.
For resten er Rosa min kæreste. Min og ikke Benjamins. Jeg er alfahannen i vores klasse og skal selvfølgelig også have den lækreste pige til kæreste, og sådan er det bare.
Det ringede ud fra dansktimen. Drengene fra klassen og jeg fandt en fodbold og løb ned på boldbanen. Imens jeg spillede fodbold, kunne jeg fornemme, Benjamin tage fat i Rosas arm og trække hende med om bag det lille skur over i hjørnet af skolegården. Blikket i hans brune øjne fik mig til at hoppe over hegnet, som var rundt om banen og liste om bag nogle træer, så jeg kunne følge med i, hvad de havde gang i. Da jeg havde listet mig tæt nok på til at kunne se det hele med frit udsyn, stoppede jeg op. Jeg stod et par meter fra dem. Jeg kunne se, at Benjamin hviskede nogle søde ord til Rosa, for hun fnisede, og hendes kinder blev en anelse røde. Benjamin lagde hans arm om hende, og hun kiggede op på ham. Deres blikke mødtes, og de nærmede sig hinandens læber.
Det er gratis at oprette en konto