Det var først senere jeg kom ind i billedet. Meget senere i løbet af hendes aften. Efter den lille families akavet aftensmad. Efter alt sorgen.
Mille kiggede stille op fra den urørte lassange, stemingen efter Per og mors store skænderi hang stadig tungt i luften rundt om den lille kernefamilies store marmorbord.
Mille kunne ikke lade hver med at tænke over hvor let alting kunne blive hvis de gik fra hinanden, de skændes alligevel hver dag, hvorfor så blive sammen og gøre hinandens liv til et helvede.
-Hvordan har din dag været Mille, har du lært noget nyttigt i skolen i dag? Lød det fra Lea der forgæves forsøgte at bryde den akavet stemning. Mille ignorerede hendes ord, hun havde intet til overs for sin mor. Mille var vant til at håndtere den akavet stemning, hun gjorde hvad hun gjorde bedst, rejste sig og mumlede tak for maden.
Da hun nåde det lille værelse enden af det lange vel indrettet hus, sank hun dybt ned i den bløde seng. Hun var træt og udkørt, sidste nat havde været hård. Alle hendes bekymringer og skrækscenarier tog overhånd, tankerne tog over, hun havde ingen jordisk chance for at slippe fra dem. Hun havde været vant til i snart 2 måneder nu, at Per var kommet ind om natten, men sidste nat havde virkelig taget hårdt på hende. Han var blevet ved med at viske i hendes øre
Det er gratis at oprette en konto