Malene og Mie von Vanderwroos, bor i nummer elleve i Jarlvejs største lejlighed. Karl havde altid sagt at der ikke ville kunne flytte nogle ud eller ind igen, efter ulykken. Karl var vicevært i Jarlvejs lejlighedsdistrikt. Den pålidelige, rare og samtidig uhyggelig og sære type. Sådan en rigtig vicevært type, sagde de andre beboere. Mie var ligeglad hun var jo aldrig hjemme. Hun var hver dag sammen med Caroline, Sabine, tvillingerne Katharina og Kathrine, Mads, Daniel eller kæresten Sebastian. Sebastian, han var alle pigers drøm, og samtidig en være rod synenes de voksne. Hvis der havde været slåskamp i byen, så var Sebastian enten indblandet eller med, og han tabte aldrig, sådan havde han vundet Mie. Ved at slås om hende. Mie var en af de lækreste, smukkeste, hotteste og til tider sødeste pige, og mange ville havde hende, men hun var kostbar. Alex og Sebastian længtes begge så meget efter hende, at hun en dag havde sagt at de skulle slås om hende, Alex virkede lidt tøvende, for Sebastian var meget stærk. Var det virkelig nødvendigt? Mie ville have en der kunne forsvare hende, først og fremmest og ham selv. Sebastian var frisk, og havde sagt noget i stil af at hvis Alex ikke turde var han ikke mand nok, og fortjente hende ikke. Da blev det nok for Alex, vel er du stærk, og vel er du modig, men at sige at jeg ikke fortjente hende, var hans største fejl tænkte han. Så gik det løs. Råb, folk der løb, hoppede og sloges. På et sekund var det ovre, Mie, havde ikke helt fulgt med, og vidste ikke hvem der havde vundet. Så kom der én og holdt hende for øjnene og havde sagt at nu var hun hans. Han havde kyssede hende på munden, det sitrede i hele hendes krop, de varme læber, og dejlige store hænder. Men så var det ikke så rart længere, en smag af blod fordelte sig i hendes mund. Folk piftede og klappede så højt de kunne. Hun tog hans hænder væk. Han kyssede hende en gang og gik så ud på Roma’s Toilet. Der sad de også altid og hang ud. Hvad nu med Alex tænkte hun. Hun skyndte sig derhen. Tankerne fór rundt i hendes hoved, hvad nu hvis han… Nej, Det kunne Sebastian ikke finde på? Hendes nye kæreste? De få folk der stod ved Alex, ville ikke gå væk, bland andet Marie, Alex bedsteveninde. Hvordan kan man sige det? Og få sig selv til det? Han kunne jo have været død tænkte Marie, men sagde det naturligvis ikke højt. Da hun kom tættere på kunne hun skimte Alex hoved, op ad Fridas butik. Folk flyttede sig for Mie, men ikke Marie. Hun sagde heller ikke rigtig noget. Mie gik hen til Alex, satte sig på hug, og løftede hans hoved. Alex åbnede stille øjnene, alt var tabt for ham, hans drømmepige, kampen og håbet om at få Mie. Han havde kigget hende i øjnene og sagt at han elskede hende mere end Sebastian gjorde, og hun skulle passe meget på med Sebastian. Mie tænkte sig om, var det nu det rigtige? Han sagde til Mie, at hun skulle love at passe på og sige stop. Sebastian var kommet til syne, Alex havde smilet, han manglede et par tænder. Sebastian sagde at Alex nok skulle til at passe på, og passe sig selv. Alex ville have svaret igen, men i stedet for havde han kigget på Mie, og hun havde rystet på hoved. Alex vidste hvad der ville ske hvis han bare havde rørt hendes hår. Så at kysse hende ville havde været som at begå selvmord. Sebastian havde hevet Mie væk, før det gik galt, de stod i porten hvor Alex kunne se dem, Sebastian kyssede Mie. De var gået hjem til Mie, og hygget sig. Det var eftermiddag, og tiden var fløjet af sted. Det var tæt på solnedgang, og så ville Malene snart komme hjem. Hun måtte ikke vide noget om det med Sebastian. Hendes værelse, var pyntet med plakater, billeder og blomster, der var en svag duft af hendes dejlige og forførende parfume i luften. Sebastian havde lagt sig i hendes vandseng, med hjerteformede puder, og rosenblade. Mie havde hevet i ham og prøvet at få ham ud, men han var blevet liggende. Sebastian. Mie var ude af den, han skulle ud nu. Malene var journalist og vidste alt hvad der foregik i byen. Hun ville sikkert afhøre Mie når hun engang kom hjem. Endelig fik hun Sebastian ud i opgangen. Frk. Grüning var kommet gående op. Hun havde fået øje på Sebastian. Hun havde gispet så højt at Sebastian og jeg var blevet forskrækkede. Hun råbte og skreg af ham. Hun havde sagt ting som, ”dit svin” ”overfaldsmand” ”voldsmand” ”umenneskelig”, og mange andre ubehagelige ting, men noget hun havde sagt til sidst fik min verden til at gå i stå, ”menneskemonster”. Mie havde stirret på Sebastian i 10 minutter eller sådan. Det var blevet skumring imens. Der lugtede af frikadeller, kartofler og brunsovs i opgangen. Sebastian skulle have været væk nu. Sebastian ville ikke forklare det. Mie havde skubbet ham ud af døren og ud på gaden. Han tog fat om hendes arm og hev hende ind i et skur. Mie husker det helt tydeligt. Ordene på hans tunge gled ud som var det en så let som lyden af en bue til et strygeinstrument. Det hele skete omkring skumringen.Fru. Grüning, havde ringet på og snakket med Malene. Selvfølgelig vidste Malene hvad der var sket, og at Mie var skyld i det. Fru. Grüning, sagde at det måtte det være nok nu. Hver uge havde hun slæbt en ballademager med hjem. Og til sidst Sebastian. Sebastian som havde været oppe at slås, med hendes søn, Alexander. Eller Alex som han hed i byen. Mie vidste ikke hvad hun skulle gøre, hun havde kendt Alex siden de flyttede ind, for 3 år siden. Da han havde kysset hende på munden, hendes første rigtige kys. Af ham, som nu var blevet gennem tæsket af hendes kæreste. Fru. Grüning var nu bange for at endnu et overfald ville ske på hendes søn. Hun havde sagt farvel, og skredet. De flyttede, lige meget hvad. Hendes søn, var blevet udsat for alt for mange ting nu. Det skulle stoppe. Den nemmeste var jo at flytte væk fra det. Og det var så det de gjorde. Mie var meget sur, Alex var jo en rigtig god ven, og havde altid fulgt hende. Mie fik et brev fra Malene. Malene havde været på hospitalet, for at sige farvel til Alex. Han havde givet hende brevet. I brevet stod at Alex ikke ville være kærester med Mie, men havde prøvet at beskytte hende imod Sebastian. Derfor gik han med til at slås, han ville beskytte Mie, og nu var det for sent.
Det er gratis at oprette en konto