Jeg sidder inde på værelset og spiller kort med min lillebror, pludselig råber mor ”Vi spiser nu”. Jeg sidder mig overfor min lillebror, og spiser aftensmad med min modbydelige familie, som vi hver evig eneste dag gør. Jeg hader hver eneste person i familien undtagen min lillebror. Når jeg kigger på min mor, som drikker sin vin, tænker jeg sikke dog et utro svin, der ikke tør at sige far imod, eller at hjælpe os, og så knepper hun en anden rigmand uden, at far ved det. Når jeg kigger på min storebror tænker jeg sikke dog en spasser, der hele tiden sladrer om min lillebror og mig, bare så han kan redde sin egen røv, og så han kan være vores forældres yndlingsbarn. Når jeg så kigger på min idiotiske far, som ingen af os tør at sige imod, tænker jeg sikke dog en egoistisk, voldelig og temperamentsfuld idiot, som bruger mange penge på fint tøj, og straffer os alle sammen for det mindste. Men lige i dag er aftensmaden mere voldsom end alle andre dage. I dag fortæller min lillebror en vittighed om far, hvor vi alle begynder at grine, indtil far slår ham så hårdt i hovedet med sin saxofon, at min lillebror falder om. Jeg ved virkelig ikke, hvad jeg skal gøre, hvis jeg rejser mig for at hjælpe ham, vil jeg nok også få den samme omgang, så det vil jo ikke hjælpe med noget. I stedet blev jeg siddende, og gjorde mig tanker om, hvor syg i hovedet han egentlig er. Vi kan se på fars udtryk, at det lige er voldsomt nok, så han hjælper min lillebror op, og lægger ham derefter på sofaen. Der kan man tydeligvis se, at temperamentet tog over.
Det er gratis at oprette en konto