Mundbindet bliver taget på, og går ind i toget som værd eneste dag. Det er den daglige tur til brændekløvning. Døren til toget åbner lyden af en gammel rusten dør skriger i ørerne. Den gamle sætter sig ned kigger på de andre blikke som ikke har nogle følelsesmæssigt reaktion, at de bliver kigget på. Toget stopper, døren skriger og åbner, lyden er blevet normal, alle rejser sig. Det er sidste stop er midt ude i en skov, de går ud, mundbindet bliver smidt ud med det samme i en ildelugtende spand, der ikke er blevet tømt i flere uger. Plastik lugten er forsvundet, folk hoster og der er en der går lige forbi den gamle imens der bliver hostet, det fugtige savl på den gamles kind og læbe er uhyggeligt klamt, men arbejdet skal klares. Den gamle går igennem skoven og hører fuglene synge, og græshopperne skrige. Den gamle hugger træer og går hjem, der alt træet er hugget færdig for den dag. Den gamle går hjemad den samme sti og hører ingen fugle eller græshopper, døren til toget åbner og skrige lyden er blevet mere forfærdelig, ingen er i toget, den gamle er den eneste i toget, men mundbindet må ikke glemmes. Døren åbner og skrige lyden fortsætter. Plastik lugten får den gamle til at få kvalme. Den gamle smider mundbindet ud med det samme, den gamle går hjem og lægger sig til at sove.
Det er gratis at oprette en konto