Analyse af Pia Juuls novelle 'De gales hjem'

Det kan være svært at mistet sin bedre halvdel, sit eneste jeg. Tiden ændrer sig hele tiden, og

Vi alle oplever en ”face” i vores liv som kan ændres sig adskillige gange. Følelsen af, at alt ting ikke er det samme som det har været i fortiden, bliver blandt andet beskrevet i novellen ”De gales hjem” af Pia Juul fra 2005, og hovedpersonen finder hurtigt ud af at det er svært ved at, få fortiden til at hænge sammen med nutiden.

Novellen ”De gales hjem” er skrevet af Pia Juul. Teksten er fra novellesamlingen ”Dengang med hunden”, fra 2005. Novellen handler om den unavngivne jeg-fortæller, som har mistet sin kone Lillian. Hovedperson, har fundet sig en ny kæreste ved navn Kirsten. Hans datter er glad for at han, har fundet sammen med en ny, men datteren syntes det er uforskammet, at han ikke sørger længere. Novellens komposition gør det svært for os at få et overblik over selve handlingsforløbet. ”De gales hjem”. Novellen indeholder flere forskellige flashback, og kronologien i handlingsforløbet kan være svær at sammenstykke, fordi der er flashbacks inde i andre flashback. Der er flere steder i teksten hvor der tydeligt opstår Flashback-markører, som f.eks. ”jeg kunne jo ikke se ind i fremtiden, jeg anede intet” (s.5.l.51). Udover der er mange flashback i historien, som gør at det svært for læseren at få et overblik over teksten, er der samtidig en anden grund til at det er vanskeligt at få et overblik over novellens handling og et indblik i personerne. Forfatteren har derfor gjort brug at, Stream-of-consciousness-teknik. Denne teknik bliver i særdeleshed brugt, når forfatteren springer imellem tid og sted, efter hvad fortælleren tænker på. ” jeg havde vist egentlig forestillet mig, at det ville blive ligesom at komme hjem, men i mit barndomshjem boede der nogen, jeg ikke kendte, og huset havde ikke engang navn efter mine forældre” (s4, ll. 11-13).” Det vidste vi jo ikke endnu, men der var så meget, man ikke vidste endnu; jeg greb Lillian om livet og satte munden helt ind i hendes øre og hviskede: En dag; en dag vil jeg stå nede ved Ragnas hus og banke mit hoved ind i den kalkede mur og skrige af sorg over, at du er død.” (s.5.ll 41-44). Her bliver da blandt andet vist, hvordan jeg-fortælleren i novellen kan skifte imellem alle disse niveauer som hele tiden opstår i novellen, derfor for læseren meget svært ved at følge med især pga. de tidsmæssige skift som bliver beskrevet i novellen.