1 / 8 sider - klik for at bladre

Populationsbestemmelse, a-1-antitrypsinmangel og genetik

  • Biologi
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 12
  • 8 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Populationsbestemmelse, a-1-antitrypsinmangel og genetik er en biologi-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 12. Fylder 8 sider (1.489 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 13. februar 2020.

Opgaven indeholder en redegørelse for populationsbestemmelse ved stikprøve, herunder fordeling af individer i en biotop og beregning af populationstæthed. Den analyserer også sygdommen a-1-antitrypsinmangel, immunforsvarets rolle og genetiske aspekter som codominans og mutationer. Afslutningsvis anvendes Hardy-Weinberg-loven på orangutangpopulationer.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid biologiopgave med detaljerede redegørelser og beregninger inden for populationsbiologi, genetik og immunologi. God struktur og faglig dybde.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • a-1-antitrypsinmangel
  • alleler
  • biotop
  • elektroferese
  • genetik
  • hardy-weinberg-loven
  • immunforsvar
  • mutation
  • populationsbestemmelse
  • stikprøve

En grund til at individer af en art oftest er klumpet fordelt i en biotop kan være at individerne klumper sig sammen, og lever de steder hvor der er gode forudsætninger for deres overlevelse. Det kan være et sted hvor der ikke er mange rovdyr, eller et sted med meget føde. Her ville det være optimalt at leve, men ikke alle fra arten kan leve det samme sted, da konkurrencen dermed ville blive for stor, og leveforudsætningerne igen ville blive dårligere. Derfor er det oftest at de klumper sig sammen i grupper, forskellige steder hvor vilkårene er gode.

Hvis arten er jævnt fordelt i en biotop, ved man også at der er lige mange uanset hvilket sted, den kvadratmeter man måler, ligger, hvilket man også kan se i det første billede på figur 1. Det vil altså betyde at man ikke behøver at måle mere end nogle få kvadratmetre for at finde populationstætheden. Hvis arten derimod er klumpet fordelt, vil det betyde at der er nogle steder hvor der slet ikke er nogen, og nogle steder hvor der er mange, vist i billede 3 på figur 1. Derfor bliver man altså nødt til at måle et større areal, da man ikke kan være sikker på at resultatet bliver rigtigt, for hvis man fx rammer et sted hvor der er en ”klump” af artens individer der lever, vil det være et misvisende resultat, da der andre steder lever få, eller slet ikke nogen individer. Hvis man måler et stort areal, vil man både få stederne uden ”klumper” og stederne med, med i sine beregninger, og resultatet ville derfor være mere præcist.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Lignende opgaver