"Har vi indført arvehygiejne i Danmark?” Det korte svar er nej. Vi lever ikke i 1930ernes Tyskland, hvor man steriliserede eller dræbte mennesker, der var uønskede, herunder handicappede eller uønskede racer.
Men vi kan ikke komme uden om, at vi som samfund har indført en bred vifte af biotekniske muligheder, så kommende forældre kan få den opfattelse, at bestemte egenskaber og sygdomsdispositioner kan vælges til og fra. Vi kalder det ikke arvehygiejne, men derimod forældrenes frie valg.
En lang række nye bioteknologier legitimeres, når blot de pakkes ind i forældrenes eget valg. I dag ser vi flere eksempler på det, der smager af positiv og negativ eugenik, altså børn, der bliver valgt til og fra ud fra henholdsvis negative og positive egenskaber.
Den negative eugenik finder vi blandt andet gennem tilbuddet om forsterdiagnostik, hvor fostret scannes for misdannelser af forskellig art, hvortil der knytter sig en mulighed for provokeret abort. Denne praksis har blandt andet medført, at antallet af børn født med Downs syndrom er decimeret.
Det nye er imidlertid flere former for positiv eugenik, hvor kommende forældre ikke blot fravælger uønskede egenskaber hos barnet, men også præsenteres for den illusion, at positive egenskaber aktivt kan vælges til. Et eksempel er de såkaldte udvidede donorprofiler, hvor forældre (typisk enlige kvinder) kan vælge en sæddonor ud fra de egenskaber, de måtte ønske. Som noget nyt kan der vælges ud fra bestemte karakteregenskaber, herunder intellektuel formåen.
Det er gratis at oprette en konto