Jeg kunne ikke trække vejret. Alt blev sløret. Jeg var helt ved siden af mig selv. Jeg hørte min mor råbe ”Dragten, find noget gaffatape vi skal have lukket dragten”. Nu vidste jeg hvad der var sket. Der var gået hul på min dragt. Var det nu jeg skulle dø? På grund af en sygdom, der ikke fandtes en officiel behandling for.
Endelig, endelig kunne jeg mærke den friske luft sprede sig i mine lunger
Hvis vi starter fra begyndelsen… Så jeg hedder Noah. Jeg er en 12-årige dreng. Jeg havde en ukendt sydom. Ingen vidste hvad det var. Jeg var konstant i isolation. Hvis jeg fik luft andre steder fra end mit lille gennemsigtige telt, ville jeg besvime og føle mig døende. Lægerne vidste ikke hvad de skulle gøre, så de gav mig en dragt der kunne holde alle former for allergiske luftarter ude. Nu behøvede jeg ikke være i mit telt konstant, men jeg lignede en tumpe i den dragt. Når jeg havde den dragt på, kunne jeg holde mig på benene. Mine forældre ønskede en behandling, så de gik på nettet for at se om det virkelig kunne passe at der ikke fandtes en behandling. De fandt en dame der påstod at hun havde den hjælp, jeg havde brug for. Glæden spredte sig i min krop, men jeg ville ikke glæde mig for meget. Tænk nu hvis hun ikke havde den rette behandling, men bare gjorde det hele værre.
Det er gratis at oprette en konto