Livet spurgte døden: "Hvorfor elsker folk mig, men hader dig?" Døden svarede: "Fordi du er en smuk løgn, og jeg er en smertefuld sandhed." Er dette ovenstående citat helt korrekt? Elsker vi mennesker livet? Frygter vi døden? Frygter vi noget, som vi ikke har kendskab til? Hvad ved vi overhovedet om døden? At vi en dag lukker øjnene, ikke kan trække vejret længere, ikke eksisterer i denne her verden, er det, det døden drejer sig om?
Vi lever, vi ånder, vi elsker, vi hader, vi undrer, vi sørger, vi ved så meget, men alligevel kan vi ikke forudsige hvilket sekund, der kommer til at være vores allersidste sekund. Vi ved dog, at vi ikke kommer til at leve for evigt, men på den anden side tør vi hellere ikke at se døden i øjnene. Tid består af øjeblikke, de er der hele tiden, men om lidt er de væk.
Vi mennesker har på en måde altid travlt, netop fordi tiden ikke går i stå. Vi vil nå at opnå de mål som vi har sat for i livet, før de sidste sandkorn i timeglasset rinder ud, for den dag kommer der ikke til at være nogen, der vil vende glasset igen.
Det er gratis at oprette en konto