I årevis har mennesket forsøgt at finde svar på, hvad der følger efter døden. Lige fra forskere til lyrikere har udforsket dødens hemmeligheder, selv det almene menneske har hævdet, at de har set det hvide lys for enden af tunnelen. Er det frygten for tanken om at livet er meningsløst, der driver os ud i tusinder af eksperimenter som skal bekendtgøre et, indtil døden, utilgængeligt svar. For hundreder af år siden var tanken om et himmelsk paradis, det der gjorde det muligt for menneskeheden at komme igennem en ulidelig tilværelse med hungersnød og fattigdom. Løftet om paradis var et glødende håb i en mørk tidsalder, et lys for enden af tunnelen. I H.C. Andersens kunsteventyr ’Den lille pige med svovlstikkerne’ ser vi en afspejling af denne tidsalders almene anskuelse af døden, døden blev set som en guddommelig befrielses fra livets lidelser. Denne anskuelse af døden går flere tusinde år tilbage og går på tværs af landegrænser og kulturer. Døden har været brugt som en moralsk vægtskål, som en trussel og en præmie, der skulle kontrollere menneskets uhensigtsmæssige handlinger. Imens nogen i dag stadig fastholder tankegangen om døden som en moralsk vægtskål med et paradis og et helvede, søger andre efter nye præciseringer og bekendtgørelser om hvad dødens mørke slør gemmer på. I Søren Huus’ sangtekst ’Som mejslet i massiv granit’ ser man f.eks. et mere moderniseret forhold til døden, her tillægges den dybe uvidenhed så meget værdi at både døden og livet opfattes som en meningsløs cirkulation.
Det er gratis at oprette en konto