Mennesket har en individuel opfattelse af døden, nogle frygter den, mens nogle indlever den i det daglige. Er døden noget vi realiteten skal være bange for, selvom det er en del af alles skæbne?
Lige præcis det at døden er uundgåelig er grunden til at nogle vælger at leve livet, som var hver dag den sidste, der er dem der vælger at gør det ekstreme, som at springe i faldskærm samt elastikspring. Folk specielt unge er begyndt, at fremme den her form for potensering, hvor de herigennem har en følelse, af at føle sig levende. Det at nogle har et halvt ben i døden, kan være med til at skabe en fornemmelse af at være uovervindelig, lige netop dette i forlængelse af den førnævnte potensering er kørekortet hos unge et godt eksempel. Mange unge specielt drenge har en tendens til at ”lege med livet” når de erhverver kørekortet, her er det at køre bil nyt, og derfor er den her følelse, hvor man har styringen mellem liv og potentielt død, hvor følelsen er med til at skabe en slags ”rus.”
På den anden side er der dem der frygter døden, her leves livet forsigtigt, men hvorfor leve livet forsigtigt, når man som førnævnt kan leve livet på kanten og få en lykkelig følelse deraf?
Det er gratis at oprette en konto