Jesper Wung-Sung blev født den 23. maj 1971 på Ærø, og opvokset i Marstal. Han blev i 1992 student på Svendborg Gymnasium. Herefter flyttede han til København hvor han lagde ud med at læse litteratur, dansk og engelsk, men han fik aldrig afsluttet universitetsstudierne inden han blev forfatter.
Jesper Wung-Sung er blevet kendt som en af Danmarks mest anerkendte forfattere. I sit forfatterskab dissekere han nærmest de forskellige faser af den mandlige tilværelse med humor og fintfølende realisme – fra drengenes egen verden med magiske lege, ungdommens drengerøve med druk og ødelagte hormoner til voksenlivet med forhindringerne i parforholdet og den lurende afmagt. Siden sin debut med novellesamlingen ”To ryk og en aflevering” i 1998 har Jesper Wung-Sung vist sig at være en yderst dygtig forfatter.
Han har vundet en række priser bl.a. Bogforums Debutantspris i 1998, Statens Kunstfonds Treårige Arbejdslegat i 2000 og Kulturministeriets Børnebogpris’ Æresliste i 2001.
Jesper Wung-Sung bruger forlagene Samleren, Gyldendal, Dansklærerforeningens Forlag.
Når han arbejder, gør han det stort set aldrig på computer, han mener ikke man kan presse sine tanker og følelser ned i tastaturet på en computer. Han sidder ofte i et lille fiskerhus ca. 20 skridt fra privatboligen, og arbejder ca. 3-4 timer om dagen. Hans seneste udgivelse var novellesamlingen ”Mænd fra Marstal” i 2006, derefter kommer: ”Alamo”, billedroman, Dansklærerforeningen, 2005, ”Pelle Johns Engle”, drengeroman, Fugl, 2002, ”En-to-tre-NU!”, ungdomsroman, Dansklærerforeningen, 2001 (Kulturministeriets Børnebogpris’ Æresliste), ”Og havet klapper”, noveller, Samleren, 2000, ”Kamelen kom til sidst”, billedbog, Gyldendal, 2000 (Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat), ”Kender du ikke akkusativ”, roman, Samleren, 1999 og ”To ryk og en aflevering”, noveller, Samleren, 1998 (Bogforums Debutantpris).
Det er gratis at oprette en konto