En linse bliver ofte brugt til fx briller og kontaktlinser. Der findes to slags linser, som er samlelinser og spredelinser. En samlelinse samler lyset og en spredelinse spreder lyset. En samlelinse bliver, som regel brugt af mennesker som er langsynet, hvor dem som bruger en spredelinse som regel, er mennesker som er nærsynet. En samlelinse er tykkest på midten. En spredelinse er tyndest på midten. En samlelinse fungerer således, at hvis man sender en lysstråle, skal lysstrålen igennem linsens optiske akse. Linsens optiske akse vil bøje nogle af vores lysstråler, undtagen den midterste stråle, der rammer midten af linsen. Den midterste stråle vil gå ubrudt igennem, fordi indfaldsvinklen er 0 grader. Efter lysstrålerne har passeret linsens optiske akse, samles lysstrålerne sig i et punkt, som kaldes brændpunktet. En samlelinse har to brændpunkter. De ligger på hver side af linsen med samme afstand. På en spredelinse vil lysstrålerne spredes, da det før ramte linsens optiske akse, startede samlet, som kaldes spredelinsens brændpunkt. For samlelinsen kaldes afstanden mellem linsen og brændpunktet for brændvidden. For spredelinsen kaldes brændvidden, som minusafstanden fra linsen til brændpunktet.
Når lys bevæger sig fra et medie hvor det har hastigheden v1 til et andet, hvor det har hastigheden v2, vil lyset blive brudt - dvs. at det skifter retning. Hermed menes der, at lyset skifter retning. I forsøget med akrylklodsen målte vi indfaldsvinklen (i) og brydningsvinklen (b) i grader. Derefter brugte vi ligningen kaldt brydningsloven. Brydningsloven bliver brugt til at finde ud af brydningen af fx en lysstråle. Når vi havde regnet sin(b) og sin(i) ud, ville de følgende data vise ligefrem proportionalitet. Sin(b) er x-aksen og sin(i) y-aksen.
Det er gratis at oprette en konto