Kan man være stolt af undertrykkelse?

I 2017 er det 100 år siden at Danmark solgte de vestindiske øer til USA. Danmark har næsten altid haft besiddelser uden for landets egne grænser, for eksempel ejer Danmark stadig Grønland, mens Sverige, Norge og Færøerne har været under Danmark tidligere i historien. Så Danmark har været vant til at have ”styret” over andre lande. Danmark begyndte at handle og arbejde med slaver i år 1674. Det estimeres at Danmark i slutningen af 1700-tallet havde lige omkring 30.000 slaver til at arbejde rundt omkring på de forskellige øer. Slaverne arbejdede for det meste på sukkerplantager, tobak plantager eller lignende, nogen af dem kunne arbejde som ”personlig slave” for en af de højt siddende på Den ø de nu engang var på.

Slavernes forhold var dog langt fra de bedste, når de arbejdede i sukker plantagerne for eksempel arbejdede de hårdt og i rigtig mange timer ad gangen, formålet var for Danmark at få dem til at arbejde så hårdt som muligt, mens de stadig havde dem, men når de så vidste at de skulle sælges videre så begynde og aflaste dem, så Danmark også kunne få mere for dem.

Men hvorfor gjorde Danmarks så det her kan man spørge sig selv der var jo ingen af dem der havde kendskab til det her der vidste at slaverne langt fra havde de bedste forhold, men min tanke om hvorfor Danmark stadig fortsatte det er vel nok fordi at det var vigtigt for Danmark at opholde form for status overfor de andre lande med at vi kan også, selvom vi var så lille et land og at det ikke kun var de store lande der kunne, men vi kunne altså også.