Georg Brandes anses for at være teoretikeren bag det moderne gennembrud, en litteraturhistorisk tid som henregnes til 1870-1890. Brandes kritiserede danske forfattere for at leve i en virkelighedssky drømmeverden, hvor litteraturen dækkede over problemerne. Heraf kom opfordringen om at gøre op med romantikkens idealisme og erstatte den med realisme. En opfordring som datidens forfattere tog til sig, og det overordnede emne blev; At sætte problemer under debat.
”Det moderne gennembruds forfattere rettede skytset mod alt, der havde præg af magt: kirken, ægtemanden, bondestanden, fabriksejeren, provsten, og de blotlagde samfundets og menneskets sygdomme: fattigdommen, alkoholismen, sindssygen og kvindeundertrykkelsen.” Sådan udtrykker lærebogsforfatterne, Lise Ammitzbøl, Henrik Poulsen og Dorte Østergren-Olsen, sig i deres tekst Det moderne gennembrud fra 2009. Litteraturen skulle således handle om hverdagens problemer, og de skulle opstilles realistisk, så verden blev skildret på en troværdig og virkelighedstro måde
Sammenfattende blev samtidens debatemner i litteraturen grupperet i tre underemner, som også kaldes de tre k’er: Klasse, kirke og køn. Med de tre k’er som de overordnede debatemner, blev et land fyldt med undertrykkelse pludselig bragt frem i lyset. Et land hvor autoriteterne længe havde haft magten, men nu måtte stå til ansvar for deres urimelige magtanvendelser.
Klasse
Mange mennesker lever, i slutningen af 1800-tallet, under kummerlige og fattige vilkår, hvilket er med til at skabe store skel i de sociale klasser. På landet findes uligheden mellem de rige gårdejere og de mange fattige landarbejdere, og inde i byen ses en ulighed mellem arbejderne og overklassen.
Det er gratis at oprette en konto