1915. Kun en my mere end hundrede år siden. Dette er ikke meget relativt til verdenshistorien, hvor vi har skrifter som er flere tusinder af år gamle. Ikke desto mindre er det dog året, hvor kvinder i Danmark fik stemmeret. Men som så mange andre progressive revolutioner i et samfund kommer ændringer som disse ikke uden kamp. Se bare kampene for ligestilling mellem køn og seksualiteter vi har i dag. I en samtid kan det være svært at se på præcist hvornår disse kampe begynder og ikke mindst hvornår de slutter. Det er først retrospektivt man kan begynde at se på de historiske og litterære tendenser, der angiver hvornår sådanne strider har sin plads. ”Den sidste balkjole” af Herman Bang fra 1887 beskæftiger sig præcist med sådan et opgør, hvor tydelige klasseforskelle og kønsforskelle fandtes. Novellen belyser dette ved at dykke ned i et realistisk billede og problematik i dens samtid.
De to søstre Emma og Antonie fungerer som hovedkarakterer i novellen. De bor hos deres enkegjorte mor. Emma er storesøster og det største ansvar sættes på hendes skuldre. Både hvad det angår arbejde i hjemmet, men også ansvaret om at finde en mand, som kan sørge for sørge for familiens fremtid økonomisk. Dette ansvar sendes dog videre uden tanke, da den mand Emma har haft for øje har fået en anden kone. Den økonomiske fremtid ligger altså nu på Antonies skuldre. Dette pres om at finde en mand fremgår helt tydeligt i familiens dialog.
Det er gratis at oprette en konto