1 / 5 sider - klik for at bladre

Pressefotografens etiske dilemmaer

  • Dansk
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 10
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Pressefotografens etiske dilemmaer er en dansk-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 10. Fylder 5 sider (1.826 ord, ca. 8 min. læsning) og blev publiceret 19. marts 2020.

Denne opgave diskuterer de etiske dilemmaer, pressefotografer står overfor, når de skal vælge mellem at dokumentere en hændelse og yde hjælp. Den undersøger grænsen for, hvornår et motiv er for bestialsk til at fotografere, og hvordan forskellige fotografer som Jacob Ehrbahn, Henrik Saxgren, Sebastiáo Salgado og Frank Fournier navigerer i disse situationer. Opgaven reflekterer over menneskets værdighed i billeder og fotografens ansvar over for omverdenen.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af pressefotografens etiske dilemmaer med relevante eksempler og teoretiske overvejelser. Velskrevet og giver god inspiration.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • dilemma
  • etik
  • frank fournier
  • humanitær hjælp
  • jacob ehrbahn
  • medier
  • pressefotografi
  • sebastiáo salgado
  • værdighed

Det er næsten umuligt at forestille sig at befinde sig i en krigszone med projektiler omkring sig eller naturkatastrofe, hvor der ikke er andet en små stumper af hvad der engang var, kun udstyret med et kamera til at dokumentere hændelserne for omverdenen. Netop det er Pressefotografens opgave, at videreformidle situationer visuelt for at oplyse resten af verdenen. Det er et kæmpe ansvar, men hvornår går grænsen for hvornår ens tilstedeværelse som en aktiv hjælp eller motivet er for bestialsk til at man bør fotografere det. Det er en lang etisk debat, og der findes ikke bare ét svar.

”skal du vælge at være fotograf eller skal du vælge at være hjælper?”(2:20), sådan siger Jacob Ehrbahn som kommentarspor til hans video, ’Farlig rejse’, der blev filmet i 2017 ud for Libyens kyst, og blev bragt på politiken.dk. I videoen ser vi en flygtningebåd, der måtte evakueres fordi der var gået hul i den og var i gang med at synke, omkring vraget kan man se at bådens besætning som er spredt ud i havet. Tiden er knap, og det handler om liv eller død, så er man fotograf eller hjælper? Jacob Ehrbahn føler sig, på den ene side splittet mellem sin profession, som pressefotograf igennem 27 år(5:18), som tænker at der kunne komme nogle fantastiske pressefotos ud af hændelsen, men på den anden side reagerer hans menneskelige instinkt, der fortæller ham at han skal handle for at redde de her mennesker fra druknedøden. Set ud fra en samfundsvinkel, og som forbruger af internationale nyheder, burde der ikke være grænser for hvad der burde tages billeder af, god journalistik er en luksus, og intet der er værd at have kommer gratis, og det er netop det, som Jacob Ehrbahn er sat i verdenen til at levere, og det er den enestående grund til at han er taget til Libyen, ikke for at udføre humanitært arbejde eller redde liv. Ser man derimod hændelsen ud fra et menneskeligt og juridisk synspunkt er der ingen tvivl, Søfartsloven siger at man skal, med alle midler, redde alle menneskeliv til søs, selvom det gælder ens eget fartøjs sikkerhed, og det samme fortæller vores samvittighed og de indkodede flokdyrsinstinkter, vi besidder. Det er svært for alle mennesker, pressefotograf eller ej, at overvære 120 mennesker drukne, fuldstændigt hjælpeløse. Så begår Jacob Ehrbahn en fejl, da han lægger kameraet fra sig og begynder at hive bådflygtninge op i hans gummibåd? Ville videoen eller billederne gavne hans medie, Politiken, og de modtagere der måtte være, mere hvis menneskerne i de orange veste lå livsløse i vandet? utvivlsomt. Pressefotoets formål er at supplere en logos-appellerende artikel med en pathos vinkel, og hvis der lå 120 lig i vandet, ville der blive appelleret mere til pathos, det er svært at argumentere i mod. Men når jeg ser den her video, som dansker, bliver jeg også berørt, og mine tanker befinder sig omkring den gravide kvinde der døde få minutter inden hjælpen kom. Tankerne om hvilken stress og angst, der måtte have været inden hun døde, i mens og efter, samt hele den rejse hun havde været på, med et håb om et godt liv for sit ufødte barn sætter i gang. Efter at have set videoen står jeg tilbage, med det samme budskab, som jeg ville have siddet med hvis Jacob Ehrbahn og resten af Seawatch besætningen ikke have været til stede for at redde dem, at verdenen kan være et uretfærdigt og grufuldt sted. Formålet med at skrive en artikel om 120 omkommende flygtninge, havde været at vi skulle gøre en større indsats for at redde de her mennesker, og prioritere deres sikkerhed, og at Jacob Ehrbahn fører det ud i praksis og overtræder grænsen om ikke at blande sig i hændelsernes gang, i jagten på gode nyheder, har ikke nogen ødelæggende effekt for historien eller budskabet set i mine øjne. Jacob Ehrbahn formåede at i mødekomme det etiske dilemma om billeder med at action camera, der kunne filme hændelsen fra hans synsvinkel, derfor kunne han smide spejlrefleks kameraet og hjælpe flygtningene. Jeg er dog overbevist om at han hellere ville have haft nogle hårdtslående billeder fra de rigtige vinkler, der kunne indfange alle udtryk, men situationen tillod ikke den slags kompromiser.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver