”Fuck dig, skrid din bums, fede bøsse og din klamme kælling!” Disse sætninger finder mange både stødende og voldsomme. Jeg, en dreng på 15 år, mener også, at det er grænseoverskridende ord - det kommer dog an på, i hvilken kontekst de bruges. Jeg kunne godt sige noget i samme retning, uden at personen jeg nødvendigvis tiltaler vil føle sig stødt. Det kommer an på, hvem jeg siger det til, og hvordan jeg siger det. Ordene i sig selv kan forekomme meget voldsomme, især hvis man siger dem i et seriøst og vredt toneleje, der ikke er pænt. Fx er det jo ikke fedt, at blive kaldt en bums, men det er ikke, fordi man mener, at den man siger det til, ligner en bums eller lignende. Men det er ordets betydning. Unge i dag ved godt, hvornår ordene bruges som almindelige dagligdags ord, og hvornår de bliver brugt som ord, der er sagt for at gøre ondt.
De unges sprog er ifølge mange blevet rigtigt ”grimt”, men jeg mener, at det er en misforståelse. Det er muligt, at de unges sprog har ændret sig, men det er kun ordforrådet, der har ændret sig. Meningen med ordene er stadig de samme. Et godt eksempel er det populære angliserede ord ”fuck” der næsten bruges i hver sætning hos unge. De unge bruger ordet ”fuck” som et ord, der forstærker et andet ord.
Det er gratis at oprette en konto