En smuk morgen i slut marts, kom 4 små solsorte til verden. De klikkede ud på næsten samme tid af de smuk plettet blågrønne æg. Fra første høje blik pippede de små forvirrede solsorter, de var sultende og pippede for deres første måltid. Moderen skulle derfor på jagt om kom tilbage med en slimede regnorm, og nogle små insekter, hvilket solsorter lever af. De 4 små solsorter kæmpede om de små godbider.
Den ene unge var dog efter 1 uge så udmagret og svag, at den ikke kunne holde sig oppe på den små tynde ben længere, og døde kort efter. De 3 restende unger begyndte så småt at lære at flyve. I starten havde de nogen problemer med at få de små og skrøbelige vinger til at baske hårdt nok, til at blive i luften. Efter godt 18 dage havde alle ungerne lært at flyve til perfektion. Efter 3 uger havde de også lært at synge og fløjte, de sang de mest henrivende sange og de dejligste toner. De gjorde det for at vise, hvor deres terrarium var og for, at tiltrække de smukke brune hunner.
Efter yderlige 3 uger var tiden kommet til, at den første unge ville ud og opleve den store verden, på egen hånd. Solsorten forlader typisk reden efter 3 uger. Den forlod den trygge rede i det æbletræ, hvor den var vokset kærligt op. Den fløj højt og elegant hen over den lille landsby, hvor den var vokset op, og videre mod nye spænende eventyr. Sortsorten fandt føde hver dag, ved at grave i jorden med de skarpe klør og det orange næb. Den levede af regnorme og andre små insekter.
Det er gratis at oprette en konto