Plastic er en Roman som er skrevet af Mette Thomsen. Romanen omhandler en kvinde ved navn Mona, som stræber efter det helt perfekte, men i stedet ender i den helt modsatte situation.
Mona vil være som en af de Barbie-dukker i reklamerne. Hun lever i en verden hvor medierne har meget magt, en magt som kan præge folks levemåde i en bestemt retning. Fx forsøger Mona at overføre Barbie som hun har set på postkort, i blade og reklamer, til sit eget liv. På side 9: ”Men Barbie er bare aldrig grim, selv når hun er det”. Det er den Barbie Mona gerne vil være. Alt er perfekt i Barbies verden. Hun begynder derfor at spare sammen, til at få lavet utællelige plasticoperationer. Hun ændrer desuden sit navn til Mona Popcorn Hansen. Mona vil være anderledes. Hun vil lægges mærke til. Derfor får hun et nyt navn, som ingen andre hedder, og bliver på den måde noget helt specielt. Popcorn er noget de fleste kan lide, og desuden ser de gode ud. De er hvide og lette, og det kan Mona godt lide. Plastik, s. 90: Og Mona Popcorn er hvid og let og fnugget i kanten og lige til at spise med salt”. En Barbie har typisk også en kæreste. Mona finder sig derfor en kæreste som hedder Magnus Nemo Pedersen. Nemo betyder ingenting og Magnus betyder ingenting for hende. Han er der kun til pynt. Hun lever sig til sidst så meget ind i Barbie verdenen, at hun dræber sin veninde Vera Antroph. Mona bliver først klar over hvad hun har gjort, til sidst i bogen, da det hele er for sent. Hun ender med at blive en psykisk syg posedame.
Det er gratis at oprette en konto