Validitet betyder om resultaterne rent faktisk er et udtryk for det, man havde besluttet at undersøge. Den interne validitet handler om, hvorvidt det faktisk er den rigtige sammenhæng, man undersøger. Det handler derfor om, hvorvidt man også undersøger, om der kan være andre forklaringer.
Den eksterne validitet handler om, hvorvidt det er muligt at generalisere sine konklusioner, og hvis man kan det, så i hvor stort et omfang, det faktisk er muligt for dig at generalisere dine konklusioner.
Reliabilitet (pålidelighed)
Reliabilitet handler derimod om nøjagtigheden af både indsamling og behandling af din data. Reliabilitet hentyder til konsistens i resultatet af undersøgelsen, dvs. om man får de samme resultater, hvis man gentager forsøget på samme måde. Man kan også teste pålideligheden af de indsamlede data gennem at foretage flere målinger og analyser, fx af forskellige personer, for at se, om man når frem til de samme resultater. ?
SPØRGESKEMAUNDERSØGELSER
Et spørgeskemaundersøgelse omhandler en undersøgelse af en given problemstilling med en række spørgsmål til en gruppe af respondenter, der anses for at være relevante og interessante for undersøgelsen.
Spørgeskemaundersøgelser er typisk kvantitative (dvs. man analysere den indsamlede data statistisk, og resultaterne er i form af tal).
Der findes standardiseret spørgeskemaer, hvor alle spørgsmålene allerede er formuleret på forhånd, og de indeholder typisk: hvem, hvad, hvor, hvor mange, hvor meget. Spørgsmålene er som regel lukkede og præcist formulerede, så man undgår misforståelser fra respondenten.
Det er gratis at oprette en konto