Døden i litteraturen: analyse af H.C. Andersen og Søren Huss

Døden stående alene er det begreb der for mange er svært at forstå, kapere, magte og ikke mindst komme over. Det er en verden som vi mennesker ikke kan forstå af natur, og vi kan ikke sætte noget videnskabelige facit ved hvad der sker når lyset slukkes for os. Vi må derfor hele tiden tænke os til, og forstille os, hvad der faktisk sker i den verden. Om det er et lille barn der ligger på sit dødsleje i sin mors skød, der i sit barnlige sind med naturlig lyst til undres, spørger sin mor hvad der skal til og ske, som vi ser i H.C Andersen Digt ”Det døende barn” fra 1827.

Eller om det er Søren Huss i nutiden der prøver på bagkanten af sin kones død at forstå hvor hun kommer hen, hvor han skal hen nu, og hvor han i sidste ende forsvinder hen. Han beskriver sin sorg på albummet ”Tiden og Ingen” fra 2010, og helt specielt sorgen over at miste i sangen ”Som Mejslet I Massiv Granit. I denne artikel vil jeg behandle og analysere ”Det døende barn” og Sørens Huss’ sang: ”Som mejslet i massiv granit. Dertil tages der afsæt i Birgitte Tindbæks artikel ”døden i litteraturen, for at få forståelse for hvordan forfattere fremstiller tabet og døden.