Døden er betegnelsen for afslutningen på liv. Betegnelsen for, at et menneske stjæles af intetheden, og blot bliver et minde. Døden er fremmed for os mennesker, fordi ingen som har oplevet den, kan vende tilbage og fortælle os andre om hvordan og hvorledes det foregår. Alt hvad vi har, er religiøse forestillinger om et smukt liv i paradis, eller en videnskabelig tro på at alt bliver sort. Måske er det netop de spekulationer, der ligger til grunde for at døden er så omdiskuteret, og derfor at litteratur, hvori døden fremgår, er så fængende. Litteraturen har gennem tiden vist os, at døden både kan være naturlig og barsk, men også smuk og poetisk. Det er netop Birgitte Tindbæks pointe i artiklen: “Døden i Litteraturen”. Hun fremstiller ideen om at dødens realitet kan være barsk for os mennesker, og at vi derfor har brug for forfattere som kan give os de eksistentielle, religiøse og moralske opfattelser af døden og livet, som vi har brug for - og måske også sådan så vi som mennesker erkender vores egen dødelighed?
Det er gratis at oprette en konto