Analyse af Muldskud

Novellen “Muldskud” fra 1890 blev skrevet af Henrik Pontoppidan og var en del af novellesamlingen “Krøniker”. Henrik Pontoppidan var en af de største forfattere under det moderne gennembrud og hans tekster var kendt for deres realisme og ironi, der forholdte sig meget kritisk til samfundet1. Man får også et indblik i de fattige og riges forskkellige kår i denne novelle, hvilket også er et af emner der går igen i det moderne gennembrud. “Muldskud” handler om et ægtepar der havde bygget deres eget jordiske paradis hvor de i mange år havde levet uforstyrret og uden at bekymre sig om noget som helst, de har også gud der giver børn, giver han også sorger”?. gjort deres for at undgå bekymringer, de havde fx. valgt ikke at få børn, for de mente at ?“den, De boede i et stort hus, som også var set som et halvt slot med en veranda og en stor have med et cirkelrundt Springvandsbassin i midten. Ægteparret boede alene med deres ældre tjenestefolk der havde arbejdet for dem så længe at livsvaner er blevet påvirket af deres herskab Selvom de havde valgt ikke at få børn havde de dog en lille fed hund og en hundredeårig papegøje der sagde mama og papa når ægteparret viste sig. De havde boet sammen så længe at de var blevet mere søskende end et ægtepar ?“ Begge var hos Ægtemager efter et langt og trofast Samliv” Det havde været så lykkelige hele deres liv at det eneste de ønskede var at de skulle dø sammen. Dog bliver deres lykkelige og bekymringsfrie liv forstyrret da en vagabond en dag hænger sig i deres smukke have.Selvom alle spor af selvmordet bliver fjernet er et som om vagabonden bliver ved med at spøge og ægteparret vælger derfor at forlade stedet ?“En Dag brød de pludselig op og rejste bort for aldrig mere at gense Stedet” Herren viser en forholdsvis snobbet attitude da han finder ud af at vagabonden er vendt tilbage, for han mente at den skærv han fik havekarlen til at give ham var nok, han siger endda ?“har man kendt mage til frækhed”?. Men da karlen fortæller at han er død, og har