Muldskud, også kaldet muldvarpeskud forbindes oftest i billedsproget med et afskyeligt hul i et ellers pænt område, og sådan et ”hul” opstår der for et ægtepars lykke i novellen ”Muldskud”. Henrik Pontoppidan er kendt som en af det moderne gennembruds store forfattere hvor han i 1890 udgav en novellesamling under navnet ”Krøniker” hvor han bl.a. skriver om tematikker som fattigdom, levevilkår i både overklassen- og underklassen samt hvordan virkeligheden i realiteten er og ser ud. Henrik Pontoppidan har i denne samling, skrevet novellen ”Muldskud” i 1890, som bl.a. tager fat i netop disse tematikker om overklassen- og underklassens levevilkår, samt de barske forhold som samfundet står i. Heraf er han også kendt for sit brug af realisme og ironi, som han eksempelvis bruger i beskrivelsen om ægteparret i novellen som værende sikker og fri for bekymring i deres eget paradis mens samfundet udenom dem, lever i elendighed, men en dag rammer elendigheden selv dem og et "muldskud" står for skud i deres paradis.
I novellen ”Muldskud” møder vi et ægtepar, som har været på flugt fra virkelighedens elendige levevilkår og har derfor skabt sig sit eget lille Utopia væk fra alle de bekymringer og problemer, som de ellers kan konfronteres med, i verdenen udenom. Ægteparrets yndlingssted er det japanske lysthus og de lever uforstyrret i nogle år, og har samtidig, altid haft som formål at undgå, at deres handlinger fører til nogle former for bekymring. Men hvor lykken har sin start, kommer elendigheden meget snart. Flugten fra elendigheden og søgen efter lykke har konsekvenser da en vagabond hænger sig selv i et træ ved lysthuset. Elendigheden og de problemer de forsøgte at undgå, er nået til dem, og selvom tiden går efter hans død, føler ægteparret aldrig det samme som før og ægteparret siges derfor at have rejst væk, for at genoprette deres lykke i gode gerninger.
Det er gratis at oprette en konto