Sandet var stadig varmt fra den hede sommerdag. Jeg sad ved klitterne, og kiggede udover det stille vand. Et gammelt ægtepar gik tur med deres hund, og tænkte på, om når jeg bliver gammel, ville jeg så også have en kone og børnebørn? Tanken var hurtig væk igen, for jeg kom til at tænke på noget, som ikke var så rart. Nemlig døden. Det er aldrig rart, at tænke på. Små tårer løb ned af min kind, det var ikke første gang i mit liv. Bange var jeg for døden, også med at det der har været sket i mit liv. Først døde min mormor af kræft, så døde min lillesøster og så min mor af kræft. Derfor sad jeg nede ved klitterne, for at tænke det hele igennem. Jeg savnede hende virkelig meget, og jeg kunne ikke forestille mig en fremtid uden hende. Lysten til at gå i skolen var lille, men hvis jeg droppede skolen, havde jeg slet ingen fremtid, så det var den eneste vej.
Jeg kiggede ud på vandet, og der var næsten vindstille, så der var ikke nogle bølger. Billederne fra da min lillesøster døde, kom med ét. Jeg hørte skrigene, hun plaskede med vandet. Jeg tog mig selv til hovedet, det gjorde rigtig ondt. Efter lidt tid, kom jeg til mig selv igen. Kunne godt forstå hvorfor jeg græd, det ville alle. Tit græder jeg også, når jeg bare ligger i min seng en søndag aften og tænker på døden. ”Hvorfor?” råbte jeg og kiggede op mod gud. ”Hvorfor mig!?”
Det er gratis at oprette en konto