Denne journal laves i timen og evt. som lektie. Inddel jer i grupper af tre og aflever som gruppe aflevering. Resultaterne skal også bruges til en journal senere i forløbet, så sørg for at få taget billeder undervejs!
Formål:
Øvelsens formål er at undersøge reaktionen mellem et metal og en vandig opløsning af ioner af et andet metal. Desuden undersøge metallers reaktion med syre. Det er derudover formålet at bestemme hvilke(t) metaller svejsetråden består af med baggrund i jeres viden om spændingsrækken.
Problem
I har fået noget svejsetråd, som skal bruges til at fremstille en konstruktion i teknologi-delen af dette forløb. I kan ikke umiddelbart genkende hvilke metaller det består af. I beslutter jer derfor for at bruge spændingsrækken til at identificere dette fine stykke metal.
For at gøre dette skal I:
1) Iagttage reaktionen mellem en vandig opløsning metal-ioner og et metal, for at fastlægge en spændingsrække for de anvendte metaller.
2) Iagttage metallers reaktion med syre.
3) Bestemme de(t) ukendte metal svejsetråden består af (så vidt muligt).
Teori:
I spændingsrækken er metallerne anbragt i rækkefølge efter deres tilbøjelighed til at afgive elektroner, dvs. efter stigende elektronegativitet. Kalium er mindre elektronegativ end barium, barium er mindre elektronegativ end calcium, calcium er mindre elektronegativ end natrium osv.
Det er gratis at oprette en konto