1 / 5 sider - klik for at bladre

Spændingsrækken og metallers egenskaber

  • Kemi
  • 2.g el. lign.
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Spændingsrækken og metallers egenskaber er en kemi-opgave til 2.g el. lign.. Fylder 5 sider (1.296 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 16. februar 2012.

Opgaven redegør for metallers opbygning, deres karakteristiske egenskaber som elektrisk ledningsevne og metalglans, samt forskellen mellem metal-, ion- og kovalente bindinger. Den indeholder en detaljeret beskrivelse af en øvelse om spændingsrækken, hvor metallers reaktion med ioner og hydrogenioner undersøges, samt en gennemgang af redoxreaktioner.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for metallers egenskaber og spændingsrækken med detaljeret beskrivelse af eksperiment og resultater. Giver god faglig indsigt.
Struktur
12
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • eksperiment
  • elektroner
  • grundstoffer
  • ionbinding
  • kemi
  • kovalent binding
  • metalbinding
  • metaller
  • redoxreaktioner
  • spændingsrækken

13. Fremstilling af metallerØvelse: ”Spændingsrækken” og ”Ståluld”

Langt de fleste grundstoffer er metaller. I periodesystemet findes de til venstre, mens ikke – metallerne er i det øverste, højre hjørne. De grudstoffer der ligger på grænsen, kaldes halvmetaller. De har både metal og ikke – metalegenskaber. De egenskaber der bestemmer, at et grundstof er et metal er at metallerne har metalglans, elektrisk og varmeledningsevne og danner positive ioner. De frie halvmetaller har ofte de samme egenskaber som metaller, dvs. At de fx har metalglans. Deres elektriske ledningsevne stiger imidlertid med stigende temperatur, mens den er faldende for metaller. De ikke-metalliske grundstoffer er generelt dårlige ledere af varme og elektrisk strøm. Mange af ikke-metallerne er gasser ved stuetemperatur. En del af faste stoffer og et enkelt af de ikke-metalliske grundstoffer, nemlig brom, er flydende ved stuetemperatur.Metallers opbygning: Metallernes elektriske ledningsevne, varmeledningsevne og metalglans skyldes, at metaller har elektroner med stor bevægelsesfrihed. Ved høj temperatur findes alle metaller som frie atomer på gasform, og ved afkøling bliver alle metaller først flydende og dernæst faste stoffer. Det sker ved at metalatomerne ordner sig i en krystalstruktur. Når atomerne nærmer sig hinanden vil først de yderste atomorbitaler overlappe , senere de næstyderste, men komprimeringen standser inden de inderste atomorbitaler overlapper. De inderste elektroner deltager derfor ikke i metalbindingen, og det er derfor de yderste elektroner – valenselektroner – der giver metallets dets egenskab. Mange metaller har forskellig elektronstruktur,og det er derfor ikke overraskende at der er forskelligt fra metal til metal, hvor mange elektroner der indgår i det ufyldte energibånd og dermed indgår i systemet af delokaliserede elektroner. Det er disse elektroner, der binder atomerne sammen. Jo flere delokaliserede elektroner, desto stærkere bliver bindingen mellem atomerne.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver