Og det var derfor, Regitse var så ked af det. Det var derfor, hun græd hele tiden. Ja, Regitse havde det svært. Hun var stadig meget bedrøvet over sine forældres død. Og der var bare ingen der forstod at det ikke på nogen måde, var det samme at være i en plejefamilie. Man føler sig bare ikke hjemme på samme måde, tænkte Regitze mens tårerne igen begyndte at trille ned af kinden ved tanken. - Stop nu Regitze sagde hun til sig selv, men det virkede ikke. Hun kunne bare ikke styre sine tårer. De kom af sig selv.
Det havde lige siden Regitzes forældres død været noget sørgeligt over Regitze, tænkte læreren. Hun tænkte dog ikke mere over det, for hun gik jo i første klasse, og man havde jo meget at tænke på i den alder. - Vi ses i morgen, smilede læreren, mens hun forsvandt ud af døren. Regitze tog sin taske på ryggen, sukkede og gik. Mens hun gik, tænkte hun på alt det, der var sket. Alt det med Regitzes forældre der begge var døde i det tragiske biluheld et par uger tilbage. Hvordan hun var blevet fjernet fra sit hjem, og bare var blevet sat ind i en dum plejefamilie. At der simpelthen bare ingen var, som forstod at hun altså havde det rigtig svært. Du har jo en ny familie og et fint sted at bo nu, sagde de allesammen bare.
Det er gratis at oprette en konto