Afslutning af Appelsiner

Fru Nielsen stod beslutsom ude i køkkenet foran de fire lige store portioner appelsiner. Hun fik pludselig en trang til at dele den ene portion med Fru Klingspuhr, men alligevel. Hvad fik hun igen? Hun stod længe og tænkte ved køkkenbordet, hvor appelsinerne lå på. Efter lang tid besluttede hun sig endelig. Hun ville lave en byttehandel med Fru Klingspuhr. Hvis Hr. og Fru. Nielsen fik lov til at få Fru. Klingspuhrs lejlighed, fik Fru Klingspuhr som gengæld 2 af de fire portioner appelsiner. Udover dette, fik hun også lov til at benytte sig af Hr Nielsens gamle trækvogn til at transportere sine ejendele med sig. Med dette tilbud i tankerne, pakkede Fru Nielsen appelsinerne ind i en pose og lagde dem på den øverste hylde ude i køkkenet. Dagene gik. Fru Nielsen havde stadig ikke set noget til Fru Klingspuhr ude på gaden. Hun besluttede sig for at gå hen til Fru Klingspuhrs lejlighed og banke på døren. Lige i det hun skulle til at snøre sine sko, bankede det på døren. Fru Nielsen rejste sig på med et sæt. Hun for ud for at åbne døren. I døren stod en lille dreng, som viste sig at være Fru Klingspuhrs dreng. “Undskyld ulejligheden Frue, men kan de hjælpe min mor? Hun er faldet og har slået sig nede på gaden?”, Sagde drengen. “Øhh, jo, hvorfor kommer du her og besøger mig? Hvorfor ikke spørge nede på gaden?” , Svarede Fru Nielsen. “Fordi de render rundt og kalder hende nogle ord, som jeg slet ikke forstår?” Lød det fra drengen. “Hvor har du min adresse fra?”, Spurgte Fru Nielsen undrende. “Fra min far, der arbejder som postbud”, Sagde drengen. Fru Nielsen snørede sine sko færdige og fulgte med drengen med ned på gaden, hvor Fru Klingspuhr lå. Fru Nielsen holdte sig lidt tilbage. Altså, hun var jo jøde. Et forfærdeligt menneske. Ifølge alle andre altså.