Hendes forældre skændtes hele tiden, når de altså var hjemme.
Hendes mor, som var ejendomsmægler, havde altid travlt. Hendes far rejste tit med sit arbejde, og var derfor sjældent hjemme. Hun boede hver anden uge hos sin mor, og hver anden uge hos sin far.
En dag kaldte hendes forældre på hende. De ville fortælle hende noget, som hun nok ville blive ked af. Så vidste hun godt, hvad det var. De skulle skilles.
Nu var de blevet skilt, og de var meget uvenner. Det var derfor, at hun begyndte at græde i skolen.
Da de andre kaldte hende tudeunge, blev hun rasende, men hun græd stadig.
”De skal ikke kalde mig tudeunge,” sagde hun vredt til sig selv, da hun kom hjem.
Lige for tiden boede hun hos sin mor, som ikke kom hjem før de skulle spise.
Regitse var vred på sine forældre, de havde aldrig tid til hende. Men alligevel kæmpede de om at få hende. Hun troede bare mere, at det handlede om, at de ville vise hvem der var stærkest og bestemte mest. Hun følte sig glemt.
Hendes mor kom som altid sent hjem, og med noget købemad. Nu var Regitse blevet træt af det hele.
Det er gratis at oprette en konto