1 / 4 sider - klik for at bladre

Debatkulturen på sociale medier: analyse af kronik

  • Dansk
  • 3.g el. lign
  • Afleveret til 7
  • 4 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Debatkulturen på sociale medier: analyse af kronik er en dansk-opgave til 3.g el. lign, afleveret til karakteren 7. Fylder 4 sider (1.444 ord, ca. 6 min. læsning) og blev publiceret 27. juni 2019.

Denne opgave analyserer Lars Holmgaard Christensens kronik 'Ondskaben stortrives på Facebook' fra Politiken. Den redegør for Christensens argumenter om den hårde tone på sociale medier, personliggørelse af debatten og ytringsfrihedens pres. Opgaven anvender retorisk analyse med fokus på etos, logos og patos for at vurdere kronikkens overbevisningskraft.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid analyse af kronik om debat på sociale medier. Anvender retorisk analyse med etos, logos og patos, og er velstruktureret.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
10
Fuldstændighed
10
  • argumentation
  • debatkultur
  • kronik
  • lars holmgaard christensen
  • retorik
  • sociale medier
  • ytringsfrihed

”Vi har vænnet os til, at diskussioner i samfundet, som de udspiller sig på sociale medier, handler om at svine hinanden til, udstille det moralsk afskyelige og forfølge fordomme. Et tweet eller en tankeløs opdatering på Facebook kan udløse en opmærksomhedsskabende konflikt, der opmuntrer til både modsvar og forsvar fra samme tankeløse skuffe” sådan lyder det fra Lars Holmgaard Christensen, der i sit indlæg ”Ondskaben stortrives på Facebook” udgivet i Politiken den 13. marts 2016, argumenterer for at tonen på de sociale medier er blevet hård.

Christensen mener, at tonen på de sociale medier er hård, hvilket har flere negative effekter på forbrugere af de sociale medier. Det kan nemlig være årsag til, at mange bliver væk fra debatten, så man ikke udsættes for den grove tone, der hersker på de sociale medier. Og det er et problem at man afholder sig fra debatten, fordi man på den måde kan risikere, at der ikke længere debatteres vigtige samfundsrelaterede emner. Christensen mener også, at mange af argumenterne ikke længere er fornuftige, men at det hele handler om at argumentere mod ’dem’, således at der skabes et ’os’ og ’dem’. Det har den negative effekt, at man ikke længere debatterer for at lytte til hinanden, men mere for at skændes og vise, at man har ret. Herudover argumenterer Christensen også for, at debatten er blevet personlig, i den forstand at man tit er begyndt at blande det personlige i sine argumenter. Så hvis en person skriver noget negativt, vælger man ikke at svare tilbage på en fornuftig måde, men man vælger at skrive negative ting relateret til personen. Og ifølge Christensen skyldes dette, at folk har behov for anerkendelse: ”(…) og som vi ønsker medløbende anerkendelse for i det offentlige rum og særlig på de sociale medier”. Udover at blande det personlige ind på denne måde, så er folk også begyndt at tage tingene personligt, hvilket viser hvordan grænsen mellem det personlige og det offentlige er blevet flydende. ”Offentlige anliggende blev tidligere debatteret alvorligt, men bliver nu taget mere personligt”. Herudover mener Christensen, at denne hårde tone er med til at presse ytringsfriheden. Når der ikke argumenteres fornuftigt, bliver der gjort brug af hårde og grimme ord, og det er med til at sætte spørgsmålstegn ved ytringsfriheden. For når man har ytringsfrihed, er det vigtigt, at man husker, at man har et ansvar om at bruge den ordentligt. Det betyder, at man skal argumentere fornuftigt og være åben overfor andres argumenter, så man både lytter og bliver lyttet til. Og det er ikke kun den enkelte der har et ansvar, mener Christensen. Politikere og nyhedsmedier har nemlig et lige så stort ansvar. Nyhedsmedier skal sørge for at overveje, hvem de offentligt giver taletid til, og politikere skal ikke fokusere på det personlige og skændes offentligt, som det ses med Joachim B. Olsen og Esben Lunde Larsen.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver