Power Distance/magtdistance går ud på, hvor stor magtforskel samt ulighed der er i samfundet. I Kina er magtdistancen på 80, hvilket er meget højt. Dette skyldes at man i Kinas samfund, accepterer at der altså er ulighed mellem mennesker og derfor ikke kan undre sig over, at nogle mennesker har mere magt og værdi end andre har. I modsætning til Kina, ligger Danmark, hvis magtdistance kun ligger på 18 point. Dette skyldes at man i Danmark fokuserer på, at alle så vidt mulig skal være lige med lige muligheder til andre. I Kina forventes der, at man på arbejdspladsen opfører sig ordentlig og viser respekt over for de højere stillede, hvorimod man i Danmark har sin ret til at blive hørt, og her bare kalder hinanden ved fornavn.
Individualism/Individualisme går ud på, om man definerer sig selv som jeg eller vi. I et individualistisk samfund passer folk på sig selv og deres familie. Kina ligger på en score på 20 og er et kollektivistisk samfund, Folk handler ikke efter sine egne interesser, men gruppens. Danmark ligger med en score på 74 og er et individualistisk samfund. Her er der mere fokus på individets udvikling og ikke gruppens.
Maskulinitet handler om, om et samfund er maskulint eller feminint. Er et samfund maskulint betyder det, at samfundet er drevet af at opnå succes og man skal altså hele tiden yde det bedste man kan. Er et samfund derimod feminint, ses livskvaliteten og omsorgen for andre som at være betegnelsen for det gode liv. Kinas samfund er meget konkurrencepræget og det handler her om, at opnå succes. Derfor ligger Kinas score på 66 point. I Danmark ligger scoren på 16 og vi er derfor et mere feminint land. Her har vi eksempelvis mere fleksible arbejdstider end Kina har, hvor de i Kina, vil arbejde og rejse meget, hvis det kan gøre dem mere succesfulde.
Det er gratis at oprette en konto