Min gode ven, hvordan har du det? Jeg håber alt går vel, og at tingene er som de skal være. Hvad din søster [NAVN B]? hvordan har hun det? Her går tingene, nogenlunde som de plejer. Men der er noget jeg desværre, bliver nødt til at fortælle dig om. Her til morgen oplevede jeg ved et tilfælde, en lille gruppe af de mange sultne børn i denne by, som stod og tiggede mad. Jeg ved, det er et emne vi har berørt før, og som du ved er turen til bageren daglig for mit vedkommende. Men denne oplevelse var noget andet. På en forunderlig måde, var det som om at det skubbede til noget dybt i mit hjerte.
Jeg havde været hos bageren for selv at hente morgenbrød, men forgæves. Jeg kunne ikke komme til, for bare af børn. Men det var ikke noget, der var absolut afgørende, for jeg selv. Jeg tænker mere på disse fattige stakler, og hvordan de kæmper bravt, bare for at overleve fra dag til dag. De har ikke noget trygt og varmt sted, at vende hjem til, når dagen er forbi. Det gør mig så trist ved mode, når jeg ser de fattige stå og tigge efter en stump mad. De små børns sorgfyldte øjne brænder sig fast i sjælen for altid. De har brug for en familie, der kan tage hånd om dem. En familie med midler, så de kan få varm mad på bordet om aftenen, kage til kaffen og ikke mindst, så de kan komme i skole. Synes De ikke, at det er trist? Kan vi virkelig ikke gøre noget?Mit hjerte brister ved tanken om, at de små børn står og fryser ude i kulden. Efter bager-Fritz er begyndt at give dem brød, står de som vilde dyr uden for bageren. Det er næsten ikke til at komme forbi. Det gør mig så sur, når jeg ser, de næsten voksne, unge drenge og piger, tager brødet lige for næsen af de små børn. Har de da ingen medlidenhed for mennesker. Kan de da ikke se eller forstå, at de minde har mest brug for maden, når de lever under så kummerlige forhold. De voksne har en chance i livet, og de spilder den. De kan sørge for sig selv, hvis de da bare gad opretholde entusiasmen, og arbejde hårdt nok for det.
Det er gratis at oprette en konto