Informationer der laver det lidt lettere at læse (hører ikke med til dagbogen): Hovedpersonen lever i Amerika, det laver det lettere at få fat i våben. Udover det er personen stor, men har ikke stor fysikalsk kraft. Hitmans navn i denne dagbog er Mike og han arbejder for en stor organisation, det heder at penge og udrustning er ingen problem. 12.03.2009. Dag 1. Jeg sidder her i dette caffee, jeg ved ikke helt hvorfor jeg skriver det... men hvis jeg skulle dø, skal alle hvide hvorfor. Først til mig selv: Jeg er 23 år gammel, jeg har et job som læge, jeg tjener mange penge, har et stort hus, i mange menneskers øjne har jeg et rigtig godt liv... men jeg har ingen familie... ingen venner... ingen der ville være ked af, at jeg ville dø. Og uden nogen der er der for mig, er mit liv meget kedelig. Jeg bruger noget der giver mig en kick, en high, noget der for mig til at ville leve. Og derfor, derfor har jeg hyred en hitman på mig selv. Han starter i morgen med at prøve at finde mig, og jeg prøver at få fat i ham, man kunne se det her som et spil af kat og mus, det her... det bliver sjov. 13.03.2009. Dag 2. Det første jeg gjorde, var at gå hen til mit job og gøre det alle ville lige meget hvilket job det var. Jeg gik hen til min boss og sagde at han var et røvhul og at han måske skulle prøve at bruse en gang imellem. Efter det fik fat i nogen våben: en 9mm pistol, en kniv, en maskingewehr, og... min yndlings: en baret 50 sniper. Jeg solgte alle mine ting, og gik hen til et motel, hvor jeg blev for et par dage, men jeg vidste at jeg ikke kunne blive i et motel for lang tid. Penge, var ikke et problem længere. 14.03.2009. Dag 3. Første kontakt. Jeg sad i min bil og parkerede foran mit gamle hus, jeg vidste at vis denne organisation var i det mindste lidt godt, ville de finde ud af hvor jeg boede... og jeg havde ret, efter ca. 2 vente timer, kom der en sort bil og parkerede lidt væk fra mit hus, den stod der bare i 10 minutter, efter det kom der en mand ud, han var ca. så stor som mig, men han havde meget større muskler, jeg vidste at jeg ikke havde en chance mod ham i en håndkamp. Han ringede på døren, men ingen åbnede. Efter at han kiggede ind i huset for 10 flere minutter gik han tilbage i sin bil og kørte af sted. Det var ham, det kunne ikke være andre. Først nu, hvor jeg skriver det mærker jeg, at jeg har et stort smil på mit ansigt. Ja, det her, det bliver sjov. 15.03.2009. Dag 4. Jeg har notered bilens nummer, og jeg kendte nogen ved KFZ. Jeg kom der og tog uden at sige noget 200 euro og nummeret ud af min lomme. Manden der var der vidste hvad han skulle gøre. Da jeg kom tilbage i min bil, tog jeg den lille seddel ud manden gav mig. Jeg har igen mærked et stort smil på mit ansigt. Jeg vidste hvem bilen tilhørte, det var en mand ved navnet Mike, og ikke kun det, jeg kendte hans adresse.
Det er gratis at oprette en konto