Pinlige forældre

Måske er forældre pinlige fordi de prøver at være smart i en fart, eller måske de bare gør det af den rene kærlighed.

Jeg tror alle kender følelsen af de lige lovlige pinlige forældre, især som teenager træder den

følelse rigtig meget i kraft. Men overdriver børnene bare, eller burde forældrene stoppes? Jeg har spekuleret på længe hvorfor at man i teenagere årene, bliver meget hurtig pinlig berørt af ens forældre. Jeg er kommet frem til den konklusion at man som teenager gerne vil fremstå fejlfri og yderst perfekt overfor sine venner eller evt en kæreste. også er det jo ik fedt hvis ens mor lige kommer med en kommentar om feks ens første menstruation. Noget af det værste er hvis forældre begynder at bruge de unges sprog og ord som feks OMG, for at virke seje sammen med deres børn, så de indser ikke hvor pinlige de er over for deres børn og dem selv. Og måske vise baby billeder eller fortælle gamle historier og jeg kunne blive ved, men nu nævnte jeg bare de værste, jeg Jeg tror der er mange der har prøvet at gå på facebook og se at ens mor eller far har lagt et rigtig grimt billede op af en, og ikke mindre end at have lagt et grimt billede op så deres venner og familie kan se det, er man også blevet tagget så ens egne venner kan se det meget grimme billede af en. Men gør de det af kærlighed eller gør de det fordi de har det sjovt og prøver at skabe sjove minder, til når børnene bliver ældre, så de kan se tilbage på den pinlige oplevelse som forældrene havde skabt. Hvis dette er tilfældet er man så en dårlig forældre hvis man ikke skaber disse situationer? Bekymre man sig ikke nok om sit barn? Men selvom de bare prøver at skabe minder skal de jo stadig tænke på nutiden. Men man kan også vende den om om og sige, må forældrene så ikke have det sjovt fordi børnene syntes det er pinligt? Jeg har selv engang prøvet hvor jeg stod med min mor på en parkeringplads ved netto, det havde regnet en del og min mor så en stor vandpyt og sagde “kom nu skat det sjovt” også stod hun og hoppede i den store vandpyt foran alle de andre mennesker på parkeringspladsen. Jeg blev ved med at sige til hende at hun var pinlig og om hun ikke nok ville stoppe, men det var da ikke spor pinligt nej nej. Kan man som teenager og forældre mødes på midten, og hvordan kan jeg som teenager forklare mine forældre hvor min grænse for pinlighed går, for forældrene kan jo ikke læse tanker, og det kan vi heller ikke. For forældrenes intention med det er sikkert god, hvor vi opfanger det som være en dårlig ting. Men det kan man jo ikke ?nde ud af hvis man ikke snakker om det. Så på den måde kunne man nok godt mødes på midten Jeg selv tror at mine forældre gør det af den rene kærlighed, men det kan selvfølgelig godt gå over grænsen for hvor jeg stadig syntes det er sjovt. Jeg tror måske bare de har svært ved at indse at deres små børn begynder at være ikke så små mere.